I det fynske folks tjeneste

Rekord: 17.750 løbere klar til stafet

Fra tirsdag til torsdag vil stierne omkring Engen og Skovsøen i Odense blive invaderet af motionsløbere.

DHL-stafetten er et af de absolut største motionsløb i hele landet. Det bliver afviklet over flere dage i København, Aarhus og Odense. Med 17.750 løbere i Odense slår løbet igen rekord og kommer tæt på at være totalt udsolgt.

Tirsdag eftermiddag bliver stafetten skudt i gang, og de første næsten 6.000 løbere bliver sendt afsted.

- Det er helt overvejende et løb for firmahold, men der er også plads til individuelle deltagere, siger løbsleder Lars Utzon.

Efter at holdene på fem løbere har gennemført får deltagerne udleveret madkurv, så strabadserne på stierne kan debatteres under hyggelige former. Klokken 21.30 bliver arrangementet rundet af med et festfyrværkeri på Engen.

- Det er sidste år med fyrværkeri. Næste år vil vi erstatte afslutningen med musik, siger Lars Utzon.

En nyhed i år er, at løberne efter 2,9 kilometer kan styrke sig ved et væskedepot.

Læs mere om løbet

Ved du noget? Så send os et tip