Røveriet fandt sted 19. januar lidt før klokken 19.00, da to mænd kom ind i Toftevejens Nærkøb i Odense.
De truede med en kniv og fik udleveret kontanter og cigaretter.
Samme aften blev en 22-årig mand anholdt ved en nærliggende kolonihave, og han blev dagen efter varetægtsfængslet.
Torsdag blev den 23-årige irakiske mand anholdt og sigtet for samme røveri.
Manden nægtede sig skyldig ved grundlovsforhøret fredag og kærede fængslingen, oplyser Fyns Politi.