I det fynske folks tjeneste

Royal Run: Kronprinsens program i Odense

Der vil være underholdning i hele centrum af Odense, når kronprins Frederik fejrer sin 50 års fødselsdag ved at løbe gennem 50 byer den 21. maj.

Når kronprins Frederik mandag den 21. maj løber sig gennem fem byer i Danmark for at fejre sin 50-års fødselsdag, vil han få følgeskab af mere end 7.000 løbere i Odense og massevis af underholdning på sin vej.

I to timer vil kronprins Frederik besøge Odense, når han med Royal Run mandag den 21. maj fejrer sin 50-års fødselsdag ved at løbe gennem fem danske byer. 

I løbet af de to timer vil han både nå at snøre løbeskoene, få høj puls gennem centrum af byen, smage brunsviger og hilse på fynboerne. 

Det er ikke kun kronprinsen, der beøsger Odense. Og kronprinsesse Mary løber i Odense, hvor hun tager den lange tur på ti kilometer. Det gør hun, fordi temaet for løbeturen i Odense er 'at gå fra at være én til to personer'. De andre byer har andre temaer som for eksempel barndom og voksenlivet. 

Men når sveden er tørret af panden vil der stadig være nok at se til for kronprinsen.

Kronprinsens program i Odense: 

15.40: Kronprinsen ankommer med helikopter til Odense

15.50: Kronprinsen ankommer til Kongens Have

15.55: Borgmester Peter Rahbæk Juel byder velkommen og ønsker kronprinsen tillykke

16.00: Kronprinsen løber one mile-ruten

På ruten ved venstre-svinget fra Kongensgade og ind ad Vestergade vil kronprinsen få selskab af to løbere fra Odense Running Crew, der løber ude i siden af vejen med megafon og blinklys. Når kronprinsen løber igennem Odense Running Crews heppezone, vil der blive skudt konfetti af.

16.12: Kronprinsen løber i mål og får overrakt medalje af OL-atlet Eskild Ebbesen

16.25: Et kor på 100 børn synger fødselsdagssang for kronprinsen. De synger "Fred'rik har fødselsdag" med to instrumenter, og en pianist spiller til.

16.30: Kronprinsen starter første heat på tikilometerløbet og hepper på alle deltagerne, der løber afsted.

16.35: Kronprinsen starter andet heat på tikilometerløbet, hvor kronprinsessen løber med

16.40: Kronprinsen kommer til at gå en tur i Runners Village

16.50: Kronprinsen besøger DGI fortræning ved deres samlingssted i Village. Kronprinsen hilser på Jesper Larsson, som er afdelingsleder for løb hos DGI Fyn

17.05: Kronprinsen tager afsked og forlader Odense  

Kilde: Royal Run

Der er to distancer, man kan kaste sig ud i: Ti kilometer eller one mile. Det svarer til 1,609 kilometer.

Kronprinsen løber milen i Aalborg, Aarhus, Esbjerg og Odense og slutter dagen af med at løbe ti kilometer i hovedstaden.

Mere end 7.000 løbere vil kaste sig ud i de to forskellige distancer i Odense, hvor den allerførste start går allerede klokken 12.15 og den sidste klokken 16.55. 

Løbernes starttider: 

Børne-mile og famile-mile
Heat 1: Børne-mile (uden ledsager) starttidspunkt 12.15
Heat 2: Familie-mile starttidspunkt 12.30
Heat 3: Familie-mile starttidspunkt 12.45
Heat 4: Familie-mile starttidspunkt 13.00
Heat 5: Familie-mile starttidspunkt 13.15
Heat 6: Familie-mile starttidspunkt 13.30

Motionsmile
Heat 7: Motionsmile (Walk, Para) starttidspunkt 13.45
Heat 8: Motionsmile (Walk, Para) starttidspunkt 14.00
Heat 9: Motionsmile starttidspunkt 14.15
Heat 10: Motionsmile starttidspunkt 14.30
heat 11: Motionsmile starttidspunkt 14.45
Heat 12: Motionsmile starttidspunkt 15.00
Heat 13: Motionsmile starttidspunkt 15.15
Heat 14: Motionsmile (Supermotionist) starttidspunkt 15.30
Heat 15: Fynske kommuner-mile starttidspunkt 15.45
Heat 50: Mile 50 (OL-atleter og årgang 68) starttidspunkt 16.00

10 km
Første start på ti km er 16.30. De efterfølgende grupper skydes af hvert femte minut.
Gruppe 1 Starttidspunkt 16.30
Gruppe 2 Starttidspunkt 16.35 
Gruppe 3 Starttidspunkt 16.40
Gruppe 4 Starttidspunkt 16.45
Gruppe 5 Starttidspunkt 16.50
Gruppe 6 Starttidspunkt 16.55

Kilde: Royal Run

Når Royal Run løber af stablen i Odense, vil det være med et overordnet tema for dagen. Der fokuseres i hver by på en periode i kronprinsens liv. I Odense er det fra, før han mødte kronprinsessen under OL i Sydney og frem til i dag. Derfor deltager 40 OL-atleter i festlighederne i byen i hjertet af Danmark. Derudover vil der også være musik, fødselsdagssang og naturligvis brunsviger. 

Eventprogram: 

Underholdning Kongens Have

12.00-17.00: ReMida laver aktiviteter for børn - center for kreativ genbrug

12.00-17.00: Ungdommens Røde Kors laver aktiviteter for børn og unge – tombola, ansigtsmaling med
royalt tema samt quiz

16.40-17:00: Danmarks største brunsvigermand serveres (OBS - det er efter først til mølle-princippet)

Musikprogram fra scenen i Kongens Have

11.30 – 14.30: DJ Av goddaw

15.00 – 15.45: Bjørnetjenesten

16.25 – 16.30: Børnekor synger for Kronprinssen 

16.30 – 16.40: Børnekor går ud og synger i Kongens Have

16.40 – 17.00: Hapengoods

Underholdning langs ruten
  • Det Nordatlantiske Hus/Det Grønlandske Hus heppezone
  • Odense Running Crew heppezone
  • Kohberg heppezone
  • DJ Akademiet
  • Danehofgarden
  • Odense Pigegarde


Underholdning på tikilometerruten
Odense Tambourkorps
Copywrite

Kilde: Royal Run

Både kronprinsen og kronprinsessens besøg og løbetur gennem Odense kan følges hos TV 2/Fyn, som hele dagen vil være lige i hælene på parret.

Løbet dækkes på tv2fyn.dk løbende med artikler, video og royale hilsner. På Facebook kan du se med, når kronprinsen ankommer til Kongens Have i Odense og gør klar til sin løbetur.

På Instagram (@tv2fyn) kan du også følge med, hvor vores reporter vil tage dig med gennem folke- og løbefesten.

Du kan også se med på TV 2/Fyn Nyhedskanalen fra klokken 14.30 til 18.00 og igen klokken 19.30 og 20.48 på TV 2.

Ved du noget? Så send os et tip