I det fynske folks tjeneste

S i Odense vil have Rosenkrantz-Theil

Det tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten, Pernille Rosenkrantz-Theil, er en ombejlet dame. Blandt bejlerne er Socialdemokraternes Østkreds i Odense.

Jesper Kinch-Jensen stiller ikke op til næste folketingsvalg. Odense-kredsen bejler nu til Pernille Rosenkrantz-Theil.

Kredsens formand, Bo Thomassen, har talt med Pernille Rosenkrantz-Theil, og tilbudt hende en opstillingsplads i kredsen. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Pladsen skulle Rosenkrantz-Theil overtage fra byrådsmedlem Jesper Kinch Jensen, der ikke stiller op til næste valg.

- I mine øjne vil Pernille Rosenkrantz-Theil passe godt til netop Odense 1.kreds, og jeg er ikke i tvivl om, at hun virkelig har noget at byde på, der gør hende politisk interessant, siger Bo Thomassen til Fyens Stiftstidende.

Pernille Rosenkrantz-Theil er tidligere blevet valgt ind i Folketinget fra Fyn. Det var for Enhedslisten i 2001. Kort før nytår konverterede Rosenkrantz-Theil til Socialdemokraterne.

Hovedpersonen selv vil ikke kommentere situationen. Hun siger, at hun er gået i tænkeboks og vil ikke give et dato for en endelig udmelding.