Så padles der igennem på nordstranden

Kerteminde leverer de våde rammer til DM i Stand Up Padling

Denne weekend padles der igennem i Kerteminde, der lægger strand til DM i Stand Up Padling.

Lørdag formiddag blev de indledende runder i vandsportsdisciplinen afholdt, og mens deltagerne på vandet kæmpede om at gå videre til finalerne, blev tilskuerne tilbudt prøveture hos Odenses Stand Up Padling-klub SUPO.

- Som klub håber vi selvfølgelig på at få endnu flere medlemmer, men i det hele taget håber vi også i Dansk Surf & Rafting Forbund på, at der er mange flere, der begynder at se, at det er tilgængeligt for dem. Der er muligheder og masser af klubber i hele landet, hvor man kan komme til, siger Christina Hundahl, næstformand SUPO.

Klubber og deltagere samledes på stranden.

Deltager John Erik Bang er begejstret for sportsgrenen.

- Jeg synes personligt, det er en af de fedeste og mest spændende sportsgrene. Der er fællesskab, bevægelse, frihed og så er det en sport for alle. Det er både elite, og jeg er ikke elite, men jeg er med i miljøet alligevel. Der er er en stor integration i miljøet. Og så er der bare brug for sport, hvor man kan komme ud på vandet uden et stor up-set, siger han.

Danmarksmesterskabet i Kerteminde fortsætter i dag.

Padling set fra brættes synspunkt.

Oversigt

    Oversigt