I det fynske folks tjeneste

Særbehandling af Bendt Bendtsens søn afvises

\"Jeg kan helt afvise, at der er nogen som helst særregler i den sag. Den er blevet behandlet på en helt almindelig måde med indstilling fra fængslet til det kontor i kriminalforsorgen, der ser på den slags anmodninger\", siger direktør i kriminalforsorgen, William Rentzmann.

-

\"Jeg kan helt afvise, at der er nogen som helst særregler i den sag. Den er blevet behandlet på en helt almindelig måde med indstilling fra fængslet til det kontor i kriminalforsorgen, der ser på den slags anmodninger\", siger direktør i kriminalforsorgen, William Rentzmann til Ritzau.

Kan ikke forestille sig at sagen er behandlet korrekt
Men ministersønnen Christian Bendtsens udstationering fra fængslet er dog så usædvanlig at både advokat for den kriminalpolitiske forening KRIM, Claus Bonnez og kontorchef i kriminalforsorgen Lone Møller-Nielsen undrer sig over sagsforløbet. Og Lone Møller-Nielsen siger endda til Ritzau, at hun ikke kan forestille sig, at den sag er behandlet korrekt.

Sker meget tidligere end normalt
Normalt gives den slags udstationeringer kun til indsatte, der har mindre end tre måneder til en mulig prøveløsladelse. Og Christian Bendtsen har væsentlig længere tid tilbage end det.

Dispensation gives til unge førstegangsafsonere
Kriminalforsorgens direktør, William Rentzmann siger dog: \"Generelt kan jeg sige, at vi især giver længere udstationering end tre måneder i sager med unge førstegangsafsonere, i forbindelse med et uddannelsesforløb og når der er tale om en længerevarende straf\".

Skal færdiggøre uddannelse
Ifølge Christian Bendtsens advokat, Jakob Lund Poulsen er forklaringen at: \"...det skyldes socialpædagogiske hensyn samt hensynet til, at han kan få færdiggjort sin uddannelse\".

Umoden af sin alder
En socialrådgiver i fængslet har ifølge Jakob Lund Poulsen anbefalet at: \"...Christian, der er umoden af sin alder har bedre af at blive modnet uden for fængslets rammer\".