Sæsonen slut for OIK

Efter fem kvartfinalekampe er ishockeysæsonen slut for OIK. Odenses ishockeyspillere tabte 0-2 til Herning, som dermed snuppede semifinalepladsen efter fire sejre mod Odenses ene.

Det er første gang siden sæsonen 2000/2001, at OIK ryger ud før semifinalen.
De seneste fire sæsoner er det blevet til to sølvmedaljer, en bronzemedalje og en fjerdeplads.

Oxholms sidste kamp

Kampen i Herning blev også sidste kamp for OIK's 34-årige anfører Lars Oxholm, der dermed ikke nåede kamp nummer 500 for sin odenseanske klub.
Kampen i Herning var Oxholms optræden nummer 499 i OIK-trøjen med nummer 7 på ryggen, siden han startede i klubben i 1994.

Klubben har nu valgt at frede rygnummer 7 i al fremtid.

Oversigt

    Oversigt