I det fynske folks tjeneste

Salg af Bogense Sygehus udsat igen

Bogense Sygehus blev alligevel ikke solgt mandag, som økonomiudvalget i Fyns Amt ellers havde bebudet. Køberen kunne ikke overholde betingelsen om at stille med en bankgaranti.

-

Salget af Bogense Sygehus trækker ud

Bogense Sygehus blev alligevel ikke solgt mandag, som økonomiudvalget i Fyns Amt ellers havde bebudet. Køberen kunne ikke overholde betingelsen om at stille med en bankgaranti.

Fyns Amt har modtaget i alt syv bud på det tidligere sygehus på Nordfyn, og efter planen skulle Fyns Amtsråd mandag have godkendt, at sygehuset blev solgt til den højestbydende.

Men selvom økonomiudvalget godkendte salget den 24. september har køberen ikke kunnet stille med en bankgaranti for købssummen til mandag klokken 15. Da det stod klart fik den andenhøjestbydende en time til at skaffe en bankgaranti, men det var for kort tid, og derfor bliver sygehussalget ikke til noget i denne omgang.

- Vi vil ikke risikere at salget endnu en gang falder på jorden. Derfor udsætter vi sagen til næste amtsrådsmøde, og så håber vi på, at den højestbydende kan stille med en bankgaranti, siger amtsborgmester Jan Boye(K).

Indtil salget er godkendt af amtsrådsmødet er køberens identitet og købssummen en hemmelighed. Amtsborgmesteren har dog tidligere fortalt, at der er tale om et firma uden for Fyn, der ønsker at skabe nye aktiviteter i bygningerne i Bogense.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.