I det fynske folks tjeneste

Samråd om Ærøs økonomi

Den nye økonomi- og indenrigsminister skal som noget af det første forholde sig til Ærøs dårlige økonomi. Folketingets Kommunaludvalg har kaldt minister Morten Østergaard i samråd om Ærø Kommunes økonomiske situation.

Udvalget bedt ministeren redegøre for, hvordan han mener, at Ærø Kommune fremover kan udvikle sig som selvstændig kommune. Øen lider blandt andet under nedgang i befolkningstallet.

Det er det fynske folketingsmedlem venstremanden Erling Bonnesen, der har bedt ministeren fortælle hvilke initiativer han vil tage for at hjælpe Ærø.

Erling Bonnensen ser gerne at Ærø Kommune får en større andel af pengepuljen til vanskeligt stillede kommuner for 2015.

Samrådet finder sted torsdag eftermiddag.

Ved du noget? Så send os et tip