I det fynske folks tjeneste

Savnede fynboer i god behold

De to fynboer fra Søndersø som var meldt savnede efter flodbølgen, står ikke længere på listen over savnede.

-

De to fynboer fra Søndersø som var meldt savnede efter flodbølgen, er i god behold. Tirsdag eftermiddag ringede den ene - en 33-årig mand fra Søndersø -  til en kollega på chipsfabrikken KiMs og fortalte den glædelige nyhed.

- Vi blev selvfølgelig meget glade for at høre at de er i live, men er stadig meget berørte af omfanget af katastrofen, siger Jan Jensen, der er personalechef i KiMs.

De to savnede var en 64-årig mand fra Søndersø og hans 33-årige adoptivsøn. De skulle på ferie på Sri Lanka, der også blev ramt af den voldsomme flodbølge 2. juledag.

Da Jan Jensen fik besked om at de to mænd var i live ringede han til Rigspolitiets taskforce for at viderebringe oplysningerne. Og omkring klokken 17.30 blev de to navne fjernet fra listen over savnede.