I det fynske folks tjeneste

Sexkrænker videofilmede sine overgreb

02:16
01:34

1 af 3

Anklageskriftet mod den 41-årige mand, der er tiltalt for brutale sexovergreb, rummer grusomme detaljer om overgrebene og mandens adfærd. Han havde tilsyneladende forberedt sig grundigt på flere overgreb.

Den 41-årige mand havde planlagt sine ugerninger i detaljer. Da han bortførte de to piger i Østre Skerninge og Refsvindinge i efteråret 2012 havde han medbragt både strips, halsedisser, kamera og flere andre genstande.

Under overgrebene filmede han sine forbrydelser i bilen med sit kamera. Ifølge anklageskriftet var hensigten at udbrede videoerne på et senere tidspunkt.

De to overgreb fik dog ikke manden til at indstille jagten på små piger.

Manden er tiltalt for at have lejet en garage udstyret med håndjern, læderrem, hundesnor og andre genstande, og ifølge anklagemyndigheden kørte han rundt på Fyn for at finde en pige fra november 2012 til juli 2013, som han kunne misbruge i garagen.

Manden er desuden tiltalt for forsøg på overgreb i oktober 2012, hvor han på en cykelsti i Odense forsøgte at tvinge en voksen kvinde til sex. Han kørte sin bil ind på cykelstien og løb direkte mod kvinden og slog armene om hende.. Kvinden gjorde dog voldsom modstand og råbte "you`re not fucking taking me", og herefter opgav manden overgrebet.

Udover de seksuelle overgreb er manden tiltalt for besiddelse af både våben, ammunition, sprængstoffer og store mængder af børneporno.

Sagen starter i retten 4. november, og der foventes at falde dom 19. november. Den tiltalte har endnu ikke forholdt sig til anklageskriftet, og det er uvist, hvordan han forholder sig til tiltalerne.

Ved du noget? Så send os et tip