I det fynske folks tjeneste

Simpelt lægetjek kan redde mange liv

Systematisk screening af befolkningen for hjerte-karsygdomme kan redde flere liv, give flere leveår og koster mindre end de nationale screeninger for kræft. Det viser forskning ledet fra Odense Universitetshospital.

Foto: Claus Bech / Scanpix

Hjerte-karsygdomme koster lige så mange liv som kræft. Alligevel bliver der ikke screenet for hjerte-karsygdomme på landsplan, ligesom man gør for forskellige former for kræft.

Nu viser et nyt studie fra Odense Universitetshospital, Regionshospitalet Viborg og Aarhus Universitet, at systematisk screening for hjerte-karsygdomme kan redde lige så mange liv og give flere leveår med færre omkostninger end de rutinemæssige kræftscreeninger.

Ledet af professor Jes Lindholt på Odense Universitetshospital, som også er adjungeret professor på Aarhus Universitet og har virke på Regionshospitalet Viborg, har man undersøgt 50.156 mænd i Midtjylland for hjerte-karsygdomme som udposning på kranspulsåren, forkalkning i pulsårerne i benet og for højt blodtryk.

Halvdelen af de undersøgte blev inviteret til en egentlig screening, mens den anden halvdel fik en almindelig konsultation, hvor hjerte-karsygdomme kun bliver opdaget, hvis patienten har bestemte symptomer.

Problemet er nemlig, at de alvorlige hjerte-karsygdomme ofte er symptomfri.

Læs også Hjælpen kom på cykel: Ebbe faldt om med hjertestop

Forbavsende mange var syge
Mere end 20 procent af de screenede viste sig at være syge. Tre procent havde udposning på legemspulsåren, 11 procent havde forkalkning i benene, og 11 procent havde forhøjet blodtryk.

Det overraskede os, at en ud af fem mænd havde hjerte-kar-sygdomme, der ikke var diagnosticeret 

Professor Jes Lindholt, Odense Universitetshospital

- Det overraskede os, at en ud af fem mænd havde hjerte-kar-sygdomme sygdomme, der ikke var diagnosticeret og det på trods af udbredt adgang til moderne teknologi i nutidens sundhedsvæsen, skriver professor Jes Lindholt i en pressemeddelelse.

Screening er vejen frem
Forskerne mener, at systematisk screening kan redde liv og forlænge livet for mange, og at behandling af patienterne bliver mere enkel, når sygdommene opdages i tide.

- Vi ved fra tidligere studier, at en operation for en stor udposning på legemspulsåren effektivt kan forebygge, at man dør af bristning. Men medicinsk forebyggelse har, om muligt, endnu større effekt i forhold til ikke at dø af koronarsygdom, slagtilfælde og hjerte-karsygdomme, forklarer Jes Lindholt. 

Læs også Studievært lærer hjertemassage på ét minut: Så nemt er det

Enorme perspektiver
Hans kollega på Aarhus Universitet, professor Rikke Søgaard, mener, at resultatet af undersøgelsen har enorme perspektiver for folkesundheden:

Det har potentialet til at have enorme positive perspektiver for folkesundheden

Professor Rikke Søgaard, Aarhus Universitet

- Vi screener ikke systematisk for hjerte-karsygdomme i dag, men gjorde vi det, kunne vi redde flere liv per skattekrone, end vi gør med vores kræftscreening. Vi taler tit om, hvad det koster at vinde et ekstra leveår. Her koster det i omegnen af 50.000 kroner, hvilket er forholdsvis lavt og betydeligt lavere end for kræftscreening. Det skyldes, at denne form for screening er enkel og kun skal foretages en gang i livet. Samtidig er den forebyggelse der følger efter, som for eksempel medicinsk forebyggelse, billig. Det har potentialet til at have enorme positive perspektiver for folkesundheden, siger hun.

Studiet er blevet præsenteret på verdens største hjertemedicinske konference og offentliggjort i det ansete tidsskrift Lancet

Det består en screening af

  • Ultralydscanning for udposninger på kranspulsåren. Her anvendes samme udstyr som til gravide. Findes der udposninger, får patienten tilbud om en forebyggende operation.
  • Måling af blodtryk i arme og ben. Er der forskel, tyder det på forkalkning i pulsårerne i benene.
  • Samme måling giver en indikation om eventuelt forhøjet blodtryk
Kilde: Jes Lindholt, professor, Odense Universitetshospital.

Bag om resultatet

Studiet er et klinisk lodtrækningsstudie blandt 50.156 mænd i Region Midtjylland. Jes Lindholt har designet studiet, mens Rikke Søgaard har lavet de statistiske analyser.

Samarbejdspartnere: Odense Universitetshospital, Regionshospitalet Viborg, og Århus Universitet.

Økonomisk støtte:  European Framework Programme, Region Midt og Danmarks Frie Forskningsråd.