SKAT tjekker syddanske byggepladser

SKAT og Arbejdstilsynet tjekkede onsdag byggepladser. 16 virksomheder og personer vil nu få gransket deres forhold yderligere af SKAT.

Målet var at afsløre sort arbejde, socialt bedrageri og udenlandsk arbejdskraft.

SKAT Syddanmark tjekkede 57 byggepladser, og 314 ansatte blev tjekket.

- De fleste virksomheder havde fint styr på deres ansatte, men vi mødte desværre også en del personer primært fra Østeuropa, som ikke helt kunne huske, hvilket firma de egentlig arbejdede for, og hverken kunne vise os dokumentation for om de var ansatte eller selvstændige. Dem kigger vi selvfølgelig nu nærmere på, siger afdelingsleder Tania Rasmussen, der er SKAT Syddanmarks fairplay kontakt-person.

I alt vil 16 virksomheder og personer nu få gransket deres forhold af SKAT.

Oversigt

    Oversigt