Skoleelever demonstrerer i Ærøskøbing

Elever fra Ærøskøbing Skole demonstrerede torsdag formiddag ved byens rådhus i protest mod at skolen skal lukkes. Samtidig holder skolens lærere fagligt møde.

Kommunalbestyrelsen i Ærø Kommune besluttede tirsdag at lukke Ærøskøbing Skole som led i den ny kommunes første budget.

Lukningen medfører, at børnene fra Ærøskøbing skal køres i bus til skolen i Marstal.

Onsdag holdt borgmester Jørgen Otto Jørgensen (Soc.dem.) et informationsmøde på Ærøskøbing Skole for at forklare beslutningen, som hele kommunalbestyrelsen står bag.

Men det har altså ikke hindret yderligere protester, torsdag.

Oversigt

    Oversigt