I det fynske folks tjeneste

Skoleinspektør mistænkt for uterlighed

Assens Politi efterforsker i øjeblikket om en skoleinspektør fra Vester Åby har opført sig uterligt over for skolens elever. Det skriver dagbladet BT. Skoleinspektøren blev bortvist fra Vester Åby Skole i september, og siden har ingen ønsket at kommentere sagen offentligt.

-

Skoleinspektøren blev med øjeblikkelig virkning fritaget for tjeneste 17. september i år, og få dage efter blev sagen overdraget til politiet i Assens. Men trods den pludselig afgang og den efterfølgende politiefterforskning er det uklart, hvad skoleinspektøren har foretaget sig.

Men i følge dagbladet BT, skyldes bortvisningen og politiefterforskningen, at skoleinspektøren har opført sig uterligt over for et eller flere børn på skolen.

Sagen er blevet mørklagt af både Faaborg Kommune, Assens Politi og skolen.

\"Jeg har ingen kommentarer, og jeg kan ikke sige, hvornår vi kan fortælle noget\", siger Carsten Mogensen, der efterforsker sagen for Assens Politi.

Den fritstillede skoleinspektør har heller ikke selv lyst til at kommentere sagen.