I det fynske folks tjeneste

Skudsag endnu ikke afsluttet

Den mand, der i august blev skudt af en betjent fra Fyns Politi, skal i næste uge afhøres i sagen. Hans tilstand har hidtil været for dårlig til, at han har kunnet afhøres.

Et hold fra forsvarets specialenhed Advanced Search Team i Skive undersøgte få dage efter området blandt andet med minesøgere. Sammen med kriminalteknikere fra politiet var de sendt ud af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP.

Det var i et skovområde på Tåsinge, at en mand lørdag 15. august blev skudt i benene af politiet

Mandens tilstand har indtil nu ikke være god nok, til at han kan afhøres.

Men specialkonsulent hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, Peter Dueholm Mathiassen, fortæller til TV2/FYN, at der nu er berammet afhøring af den skudramte mand i næste uge.

Derefter skal det så afgøres, om sagen kan sendes til endelig afgøres hos Statsadvokaten.

Truede gæster i skoven

Betjente fra Fyns Politi blev sendt ud til skovområdet lørdag eftermiddag 15. august klokken 15.55.

Meldingen løs på, at en mand opførte sig truende over for gæster i skoven.

For at pacificere manden måtte en af betjentene trække sin tjenestepistol og betjenten skød manden i benet.

Manden blev kørt på sygehuset, hvor han indtil nu har befundet sig.