Socialdemokratiet: For mange løse ender med Schaufuss

Selv om Peter Schaufuss Balletten nu har direkte kurs mod Odense vækker det ikke glæde hos Socialdemokraterne. De kritiserer borgmester Jan Boye for alt for mange løse ender i sagen, hvor kommunen står klar med et årligt milliontilskud til balletten.

- Det virker, som om Jan Boye er meget optaget af at tegne et
billede af sig selv som lidt af en kulturverdensmester. Der er
for mange løse ender i sagen. Eksempelvis kan vi ikke få et
klart svar på, hvad Schaufuss skal yde for de tre millioner
kroner. Vi ved altså ikke, hvad Odense Kommune får for pengene,
siger socialdemokraternes formand, Leif Knudsen.
 
Socialdemokraterne frygter, at der ikke er publikum til mere
end to forestillinger på hver to dage.

- At binde et tilskud på mere end 1600 skattekroner i halen på
hver eneste solgte billet er simpelthen helt uden for det, jeg
betragter som rimeligt. Jeg synes, at Jan Boye skylder borgerne
i Odense en ordentlig forklaring på den prioritering, siger Leif
Knudsen.

Oversigt

    Oversigt