I det fynske folks tjeneste

Solrige dage: Livredderne har haft travlt

Foto: Pressefoto

Sidste uge har været travl for livredderne rundt på de danske strande og havnebade. På Fyn har der været 83 førstehjælpsaktioner.

 Luftmadrassen og badedyret kan hurtigt forsvinde ude på det dybe hav, og de små badegæster kan pludselig være ude af syne.

  Efter lang tid med skiftende vejr, brød solen endelig frem og det gav travlhed på strandene.

 Det fortæller chefen for drift og sekretariat hos TrygFonden Kystlivredning, Anders Myrhøj.

- Det har været en særdeles travl uge for vores livreddere, men generelt har folk været rigtig gode til at passe på sig selv og hinanden. Derfor har vi brugt det meste af vores tid på forebyggende og oplysende indsatser samt almindelig førstehjælp som at sætte plastre på eller behandle forbrændinger efter mødet med brandmænd, siger Anders Myrhøj, chef for drift og sekretariat i TrygFonden Kystlivredning.

På Fyn har der været 83 førstehjælpsaktioner, 12 forebyggende aktioner og 510 oplysende indsatser - men heldigvis ingen livreddende aktioner.

  • Fyns Badestrand: 0 livreddende aktioner, 6 førstehjælpsaktioner, 0 forebyggende aktioner og 133 oplysende indsatser
  • Kerteminde: 0 livreddende aktioner, 14 førstehjælpsaktioner, 3 forebyggende aktioner og 138 oplysende indsatser
  • Christiansminde: 0 livreddende aktioner, 63 førstehjælpsaktioner, 9 forebyggende aktioner og 239 oplysende indsatser 

Inden turen går til stranden, kan det derfor være fornuftigt at holde sig til de fem baderåd, som TrygFonden har udarbejdet.

 De handler blandt andet om at læse vinden og vandet og hele tiden holde sig tæt til badene børn.

 - Det er vigtigt, at man lærer at svømme, og så skal man ikke at slippe ungerne af syne. Sørg for, at det er en fælles ting, når I tager på stranden. Vær sammen både på land og vand, siger han.

 

Ved du noget? Så send os et tip