Spillere flygter fra fynsk volleyball

Trods fynsk succes på volleyballbanen, rasler medlemstallet ned. På ti år er 40% af spillerne forsvundet. Eliteklubberne frygter, at det får store konsekvenser - allerede om få år, er der måske slet ikke et mesterskab at spille om.  

-


Fire ud af ti volleyball-spillere har forladt sporten

Trods fynsk succes på volleyballbanen, rasler medlemstallet ned. På ti år er 40% af spillerne forsvundet. Eliteklubberne frygter, at det får store konsekvenser - allerede om få år, er der måske slet ikke et mesterskab at spille om. 

De seneste fire år har DHG vundet fem danske mesterskaber på eliteplan. Men succesen og opmærksomheden har ikke kunnet fastholde interessen for volleyball på Fyn.

Fra 1993 til 2003 er 40% af de fynske volleyballspillere forsvundet fra klubberne. For 10 år siden var der 2610 medlemmer i de fynske volleyklubber - i dag er der kun 1565.

Katastrofe for sporten
\"Det er en katastrofal udvikling\", siger Jørgen Henriksen, der er formand i DHG.

Han frygter, at niveauet i dansk volley vil falde drastisk. Når der er færre spillere at vælge mellem, vil der automatisk være færre topelitespillere. Hele landet oplever samme medlemsflugt fra volley-sporten, som man gør på Fyn.

Se statistik om fynske idrætsudøvere 

Volleyballsportens udvikling på Fyn

Idrætsgrenenes popularitet på Fyn

Fælles problem
\"Man kan risikere, at de få elitespillere vil blive samlet i tre klubber, og så giver en Danmarksturnering med ti hold jo ingen mening. Hverken publikum eller sponsorer vil være interesseret i en turnering med så få jævnbyrdige hold. Det vil slå sporten ihjel\", siger Jørgen Henriksen til TV 2/Fyn.

Derfor har DHG-formanden bedt de andre danske eliteklubber om at diskutere en løsning, så man i fremtiden ikke bare overbyder hinanden i kampen om de få elitespillere.

\"Vi har en fælles interesse i fortsat at have en jævnbyrdig turnering\", siger Jørgen Henriksen.

 

Oversigt

    Oversigt