SSP Technology fyrer 70

70 medarbejdere på den sydfynske virksomhed SSP Technology mister nu deres arbejde. Virkomheden, der producerer komponenter til vindmøller, er hårdt ramt af finanskrisen.

De 200 medarbejdere på SSP Technology i Kirkeby ved Svendborg blev mandag morgen informeret om at virksomheden ser sig nødsaget til at reducere medarbejderstaben med 70.

- Det er klart, at det berører os alle dybt, at vi nu er nødt til at gå ud og afskedige så mange gode og loyale medarbejdere, men det er samtidigt vigtigt, at vi holder hovedet koldt og tænker fremad. Vi vil komme til at stå tilbage med en gruppe dygtige og kompetente medarbejder, som alle skal hjællpe os med at føre virksomheden videre, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

SSP Technology har gennem de seneste mange år haft fremgang og medarbejderstaben er konstant blevet udvidet. I dag er der 250 ansatte, men finanskrisen betyder nu, at medarbejderstaben bliver reduceret med en næsten en tredjedel.

Ledelsen skal nu forhandle med blandt andet fagforeningerne for at finde ud af hvornår afskedigelserne skal gennemføres.

Se SSP Technologys hjemmeside

Oversigt

    Oversigt