I det fynske folks tjeneste

Sting skal spille på Engen

Til sommer spiller Sting på Engen i Fruens Bøge.

Til sommer kommer musikeren Sting forbi Odense, hvor han giver koncert på Engen i Fruens Bøge.

Verdensstjernen Sting turnerer i øjeblikket Europa med sin meget anmelderroste Back To Bass-tour.

Den tidligere Police-stjerne besøger i løbet af året en række europæiske storbyer, fra Amsterdam til Warszawa, og nu er det lykkedes at få ham til Odense i sommeren 2012.

Torsdag den 21. juni gør Sting sin entre på Engen - samme sted som Leonard Cohen begejstrede danske koncertgængere og anmeldere i 2010.

JVB Concerts præsenterer koncerten, og direktør Hans Quistgaard er meget begejstret over at kunne præsentere et navn af Stings kaliber.

- Sting har et af de mest fantastiske bagkataloger i musikkens verden i dag, og er samtidig en kunstner, der har fornyet sig gennem alle årene. De fleste, der elsker musik, har et forhold til Sting, og når han går på scenen, kan man ikke undgå at blive revet med, fortæller Hans Quistgaard.

Koncerten begynder den 21. juni 2012 kl. 20.00. Billetpris er kr. 595,- + gebyr.

Billetter sælges fra Billetnet, og billetsalget starter tirsdag den 14. februar kl. 10.00.

Ved du noget? Så send os et tip