I det fynske folks tjeneste

Stor opbakning til Ricardos plads på Facebook

Richard Møller Nielsen fortjener en plads foran Odense Stadion. Til gengæld er det alt for sent med optagelsen i Fodboldens Hall of Fame, skriver mange på TV 2/FYNs Facebookpofil.

TV 2/FYNs Facebookprofil modtager masser af positive tilkendegivelser på nyheden om, at Richard Møller Nielsen kan få sin egen plads foran Odense Stadion.

- Ja, der har han brugt mange timer, kan ikke være en bedre plads som Odense stadion, skriver Naja Ahrends Nissen

- Helt oplagt. Endnu bedre vil det være, hvis kommunen, OB, fanklubber, sponsorer m.fl. Kunne gå sammen og få rejst en statue af Richard på samme plads. Pengene burde kunne rejses i OB-regi, evt. ved indsamling blandt fans og sponsorer. Jeg er sikker på, at f.eks. Galschiøt kan udføre en god hyldest, skriver Søren Valentin Christensen.

Langt de fleste tilkendegivelser på forslaget om at placere en plads til Ricardos ære foran stadion er positive.

For sent med Hall of Fame

Meningerne er også enslydende, hvad angår Richard Møller Nielsens optagelse i Fodboldens Hall of Fame, som sønnen Tommy Møller Nielsen modtog på vegne af sin far i Odense Koncerthus lørdag.

Her burde Ricardo være blevet hædret langt tidligere, mener flere:

- Mange år for sent. Men 2 uger er ikke for sent, det havde da været meget upassende at gøre det den dag han døde, skriver Lone Dyrendal Resting Thorup.

- Kort og godt: Alt, alt for sent, skriver Signe Høyer Jørgensen.

- 14 dage efter hans død - synes nærmest det er flovt, som Carsten Bertelsen udtrykker det.

Du kan også give din mening til kende på www.facebook.com/tv2fyn

Ved du noget? Så send os et tip