I området omkring en spillehal på Nyborgvej, i øvrigt tæt ved Black Armys klubhus, er politiet massivt til stede netop nu.
I følge TV 2/FYN's oplysninger har aktionen dog ikke noget at gøre med indvandrergruppen.
Både betjente i civil og med uniform er til stede. Adskillige patruljevogne og civile vogne, samt en mandskabsvogn er spottet i området.
Desuden er politihjemmeværnet involveret i aktionen. De bevogter parkeringspladsen ved politigården i Odense. Det kan betyde, at politiet forventer at der kommer en del anholdte ind til afhøring i løbet af dagen.
Fyns Politi har ikke villet kommentere TV 2/FYNs oplysninger endnu.