-
For svenske familier er der ikke noget usædvanligt i døgnåbne daginstitutioner. Hos vores svenske broderfolk er natbørnehaver mere udbredte end i Danmark.
En undersøgelse lavet af Skolverket - det svenske undervisningsministerium - viser, at over halvdelen af de svenske kommuner tilbyder aften- og natpasning af børn i før-skole-alderen. Og i 104 svenske kommuner tilbyder man denne kommunale service til både småbørn og børn i skolealderen.
I alt er omkring 3.000 børn indskrevet til en aften- og natplads i Sverige - overvældende set i lyset af de få danske børn som er i samme situation. Her i landet er der kun fire kommuner, som tilbyder natpasning i institutioner.
Sverige er kendt for sine meget venlige holdninger til børnefamilierne. Rent politisk er der stor opbakning til de natåbne institutioner.
Tilsyneladende skal det ikke være problemer med børnepasningen, som afholder de svenske forældre fra at passe deres job.
Især udbredt i storbyerne
Det er primært i de store byer, at svenske forældre har mulighed for at få passet deres børn om natten.
Men de svenske småbørnsfamilier kan i nogle kommuner også vælge, at natpasningen sker i eget hjem. Kommunen sender simpelt hen en pædagog ud i den enkelte families hjem for at passe barnet. Denne ordning er ikke udbredt, men den findes i omkring 14 svenske kommuner.
\"Det er frivilligt for kommunerne, om de vil tilbyde natpasning. Men i de større byer, hvor der er mange, der arbejder på sygehuse og har ubekvemme arbejdstider, har man besluttet at tilbyde det\", fortæller Sofia Larsson fra Svenska Kommunforbundet, som er KLs svenske søsterorganisation.
Natpasningen er skabt for at udligne vanskelige sociale forhold.
\"Pasningen benyttes frem for alt af mennesker med specielle sociale vilkår: Mange familier med skifteholdsarbejde og med arbejde på ubekvemme tider af døgnet tvinges ellers til løsninger, der ikke er gode for børnene\", siger Ulla Nordenstam fra det svenske undervisningsministerium.
De svenske kommuner finansierer hovedparten af udgifterne til de døgnåbne daginstitutioner, mens forældrene betaler en afgift for at have deres barn indskrevet. Der er ikke fælles retningslinier for hvor meget forældrene må betale. I stedet er det op til den enkelte svenske kommune at fastlægge en pris.
Allerede tilbage i 1960erne stiftede svenskerne for første gang bekendtskab med natpasning. Tilbuddet blev taget imod med blandede følelser fra pædagogerne. Men i dag er der en generel positiv holdning til døgnpasningen blandt de svenske pædagoger.