Syddanske virksomheder går efter udenlandsk arbejdskraft

Problemer med at skaffe dansk arbejdskraft får de syddanske virksomheder til at kigge i udlandet.

Vækstbarometer Syddanmark

Hver anden virksomhed i Region Syddanmark har inden for de sidste halve år haft problemer med at skaffe arbejdskraft. Nu forsøger de at afhjælpe problemet ved at ansætte udenlandsk arbejdskraft.

Det viser nye tal fra første runde af en ny type undersøgelser Region Syddanmark har lavet. 'Vækstbarometer Syddanmark' hedder den og mere end 900 direktører fra små og mellemstore virksomheder har deltaget.

Halvdelen af den udenlandske arbejdskraft kommer fra Tyskland, mens den næststørste gruppe er polakker. Derudover kommer den udenlandske arbejdskraft fra hele verden mens kun 3 procent har ansat medarbejdere fra Skandinavien.

Fremover vil undersøgelsen blive foretaget fire gange om året.

Oversigt

    Oversigt