I det fynske folks tjeneste

Sydfynske kaniner får landsholdsprofil i nettet

Når basketholdet Svendborg Rabbits tager hul på næste sæson, så er der en ny dansk landsholdsspiller med på holdet. Nicolai Iversen stiller op for sydfynboerne i de kommende to sæsoner.

Nicolai Iversen bliver en profil for Svendborg Rabbits i næste sæson.

Den 2.05 meter høje Nicolai Iversen har vundet 2 danske mesterskaber med Bakken Bears, og han har spillet professionelt i Ungarn, Tyskland, Belgien, Schweiz og senest i Italien. Ved siden af klubkampene har han indtil videre spillet 44 kampe for det danske A-landshold.
- Det er én af landets absolut bedste basket spillere, vi nu har på plads i Svendborg Rabbits. Nicolai skal være med til at fastholde og styrke vores position i toppen af dansk basket, samtidig med at hans spillemæssige kvaliteter vil hjælpe os ved kampe i Europacupturneringen", siger Svendborg Rabbits bestyrelsesformand Niels Jørgen Jensen.

Nicolai Iversen er også meget glad for aftalen:
- Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle spille for Rabbits. Det er min ambition at blive dansk mester med Rabbits, og jeg ser frem til skulle spille i Europa", siger han.