I det fynske folks tjeneste

Tætpakket havnebad i Odense

00:32

Foto: Jonas Mattsson

Foto: Jonas Mattsson

Foto: Jonas Mattsson

Foto: Jonas Mattsson

Foto: Jonas Mattsson

Foto: Jonas Mattsson

1 af 7

Sommervarmen fik odenseanerne til at strømme til vandhullet på Odense Havn.

Der var et tæt pakket havnebad i Odense, da temperaturen ramte omkring de 28 grader. Byens borgere havde slæbt sig ned til vandhullet for at køle af i sommervarmen.

- Jeg bor lige ved siden at havnebadet. Så er det dejligt at komme herned, når nu vejret er så godt, fortæller badegæsten Sebastian Rasmussen.

Havnebadet åbnede den 1. juli i år. Selve badet er isoleret fra kanalens eget vand. Bassinet er mere end 33 meter langt og får en vanddybde på mellem 0,8 og to meter. Der bliver plads til 300 badende gæster ad gangen. Maks antallet af gæster gav 20 minutters ventetid, som dog blev taget i stiv arm.

- Det er selvfølgelig lidt lang tid at vente, men nu prøver vi det. Det her er lokalt, så det skal vi lige prøve, fortæller Tine Nielsen, der er afsted med sønnen Tobias.

Trods mange gæster ved den begrænsede mængde plads, så var det tilfredse badegæster TV 2/Fyn mødte.

- Jeg kan ikke lige se, at der mangler noget hernede. Det skulle lige være strandstole måske. Det er lidt et hårdt underlag, vi ligger på. Men de vil nok alligevel fylde for meget. Endelig er vandet måske lidt for varmt, smiler Sebastian Rasmussen.

Byggeriet startede i maj sidste år og koster omkring 35 millioner kroner.

Ved du noget? Så send os et tip