Tårnspir blev løftet ned i dag

I dag røg det øverste tårnspir på Holckenhavn Slot ved Nyborg efter branden i september.

Otte tons tårn

Branden på det over 400 år gamle slot den 18 september ødelagde store dele af tårnets bærende konstruktioner. Derfor skal spiret nu ned

I morges blev en kæmpekran kørt i stilling og stilladser bygget op om tårnet. Senere onsdag skæres tårnet frit og løftes af.

- Vi har anslået det til at veje ca. otte tons. Så det er et vældigt løft. Vi er ude i 38 meters afstand fra kranens midte, fortæller Erik Weber, der er ingeniør.

Fra TV 2/FYNs reporter på stedet forlyder det, at alt foreløbig går efter planen. Vejret kunne ellers have drillet, men da der hverken er regn eller blæsevejr, kan tårnet pilles ned som planlagt.

Slottet, der bruges til selskaber og konferencer har siden branden været lukket - og alle arrangementer aflyst.

Oversigt

    Oversigt