Turen fra Bramsche til Kalkar-Kehrum bød på blandet vejr, men det gik uden mange punkteringer, ingen styrt eller andre uheld.
- Det har været sådan dansk sommervejr med lidt regn, sol og blæst, men det gik fint, beretter Emma Louise Laycock, redaktør på TV 2/FYN, som er med på turen.
Med ankomsten til Kalkar-Kehrum er det midtfynske hold cyklet halvdelen af de 1.264 kilometer til Paris, og det blev fejret på behørig vis:
- Service-teamet havde sørget for champagne og cheeseburgers fra den lokale McDonalds, og det blev godt modtaget, siger Emma Louise Laycock.
Onsdagens rute går fra Kalkar-Kehrum til Liége i Belgien og er i alt 183 kilometer - en anelse kortere end turens første etape på 194 kilometer.
Redaktør på TV 2/FYN, Emma Louise Laycock rapporterer løbende om sine oplevelser på turen på TV 2/FYNs Facebookside.