Tilsyn med handicapboliger utilstrækkeligt

Der er stor forskel på tilsynet med boliger for handicappede og sindslidende. "Det kan gøres bedre", siger socialministeren.

Handicappede og sindslidende i botilbud kan langt fra være sikre på at få regelmæssige besøg af myndighederne. En undersøgelse, som Ankestyrelsen har lavet for Socialministeriet, viser, at hver tredje af landets kommuner ikke fører årlige tilsyn.

"Det kan gøres bedre", siger socialminister Eva Kjer Hansen (V), som vil tage kontakt med kommuner og regioner.

Baggrunden for undersøgelsen er afsløringerne af forholdene for beboerne på Strandvænget i Nyborg og Bostedet Sjælør i København.

- Jeg er overbevist om, at en af måderne at forhindre lignende sager er ved at forbedre de personrettede tilsyn af, hvordan beboerne bliver behandlet og hjulpet, siger hun i en pressemeddelelse.

Oversigt

    Oversigt