Tiltalt udebliver fra retssag for sjette gang

En ung mand, der er tiltalt for vold mod sin daværende kæreste, udeblev torsdag for sjette gang fra retssalen. Nu vil anklageren have ham anholdt.

-

En ung mand, der er tiltalt for vold mod sin daværende kæreste, udeblev torsdag for sjette gang fra retssalen. Nu vil anklageren have ham anholdt.

Den unge mand blev meldt til politiet for seksten måneder siden, og siden da har han altså valgt at blive væk fra de berammede retsmøder. Men nu har sagens anklager, Karin Ehlers Jørgensen, fået nok.

\"Jeg har nu bedt dommeren om en anholdelsesbeslutning, og jeg ser gerne, at den bliver af en sådan karakter, at manden kan anholdes uanset hvor og hvornår\", siger Karin Ehlers Jørgensen til Fyens Stiftstidende.

Der har tidligere været udstedt en anholdelsesbeslutning mod manden, men den udløb, inden politiet igen stødte på den tiltalte.

 

Oversigt

    Oversigt