Tre anholdt for ballade i retten

Tre kammerater til en tiltalt i en røverisag blev tirsdag eftermiddag anholdt efter de lavede ballade i retslokalet i Svendborg.

Otte politibetjente måtte en tur forbi retten i Svendborg for at anholde tre mænd for uro i forbindelse med, at deres kammerat blev idømt fængselsstraf for et røveri.

- De opførte sig simpelthen så primitivt. Jeg fatter ikke, at de kan være deres opførsel bekendt, siger vagthavende ved Svendborg Politi.

I følge vagthavende skabte mændene sig og lavede en del ballade.

De tre mænd på 18 og 21 år blev anholdt og sigtet for uorden og røg en tur med på stationen.

Senere på aftenen blev de tre løsladt, men der vanker formentlig en bøde, oplyser vagthavende.

Den tiltalte i retssagen blev i øvrigt idømt 1 år og 9 måneders fængsel.

Oversigt

    Oversigt