Tre millioner til hjerneskadet baby

Den 11 måneder gamle Markus fra Odense er netop blevet tilkendt en erstatning på 2,8 millioner kroner, fordi han blev hjerneskadet under fødslen på Odense Universitetshospital.

-

Den 11 måneder gamle Markus fra Odense er netop blevet tilkendt en erstatning på 2,8 millioner kroner, fordi han blev hjerneskadet under fødslen på Odense Universitetshospital, skriver Fyens Stiftstidende.

Drengen lider af spasticitet og epilepsi og har gennemsnitligt ét krampeanfald i døgnet. Hjerneskaderne er en følge af, at drengen manglede ilt under fødslen.

 - Med en kontinuerlig overvågning ville man med overvejende sandsynlighed have opdaget, at Markus udviste tegn på iltmangel, fastslår Patientforsikringen i en kendelse. 

Personalet på Odense Universitets Hospital burde have sat et CTG apparat til at overvåge moderen, fordi der allerede tidligere på dagen havde været flere advarsler om, at der var noget galt, fremgår det af afgørelsen.

De 2,8 millioner kroner er den største godtgørelse Patientforsikringen udbetaler i år.

Oversigt

    Oversigt