I det fynske folks tjeneste

Tricktyveri i Bolbro

En 87-årig kvinde mistede fredag eftermiddag 10.000 kroner ved et tricktyveri i hendes hjem på Middelfartvej i Bolbro.

01:25

1 af 2

En mand ringede omkring klokken 16.30 på hos den 87-årige og foregav at skulle tjekke et afløb i køkkenet.

Hun lukkede ham ind, og efter et stykke tid sagde han, at han skulle hente noget i sin bil, men han vendte aldrig tilbage.

Efterfølgende opdagede kvinden at skabet i hendes soveværelse var rodet igennem og at der manglede 10.000 kroner, som hun havde gemt i skabet, formentlig taget af en anden person.

Kvinden beskriver den mand, hun så, som cirka 30 år, omkring 160 cm. høj og spinkel.

Han havde et sydlandsk udseende, men talte flydende dansk.

Vær på vagt

Vagtchef Hans Jørgen Larsen ved Fyns Politi råder til, at folk - især ældre mennesker - er knap så godtroende, når fremmede banker på.

- Find ud af, hvor de kommer fra, bed eventuelt om legitimation, og hvis man er i tvivl, så lad være med at lukke dem ind. Hvis man bliver bange, så ring til os, så skal vi nok komme og hjælpe, siger han.