I det fynske folks tjeneste

Truede kvinde med dolk

En kun 15-årig dreng forsøgte lørdag eftermiddag at frarøve en 55-årig kvinde hendes nøgler og taske med en dolk.

Drengen passede kvinden op på Spangsvej i Odense lørdag klokken 15.30. Han forlangte at få både bilnøgler og taske og truede kvinden med en dolk.

Kvinden begyndte dog at skrige højlydt, og da en bil i samme øjeblik kom forbi, flygtede den 15-årige fra stedet.

Politiet blev tilkaldt og et kvarter efter blev manden anholdt få hundrede meter fra gerningsstedet.

Den 15-årige mand fra Odense vil nu blive sigtet for røveri.

Ved du noget? Så send os et tip