Nattelivet i Odense skal være mere trygt: - Folk bliver ofte nærgående

Odenses borgmester vil efter planen præsentere en større tryghedspakke sidst på sommeren. Det er en korrekt prioritering, lyder det fra fynske studerende.

Belysning af mørke områder som Kongens Have og et kodeks for god adfærd i nattelivet skal gøre det tryggere at færdes i Odense i de mørke timer.

Sådan lyder det fra politikere, der sammen med restauratører, elevråd, politiet og andre aktører har holdt møder om mulige løsninger.

Og det passer Nanna Andersen, studerende fra Munkebo og bruger af nattelivet, fint med et initiativ om mere tryghed. Hun siger til TV 2 Fyn, at når folk bliver påvirket af eksempelvis alkohol, bliver de ofte nærgående.

- Og det er ubehageligt.

Lys i Kongens Have og et kodeks for nattelivet er en forløber for en større tryghedspakke. Her arbejdes der med yderligere fem temaer, som er gået igen: Transport, indretning af byrum, overvågning, frivillige kræfter og samarbejde mellem aktørerne.

De mørke timer

Det er by- og kulturrådmand Søren Windell (K), som har skubbet en tryghedspakke frem i lyset.

Sammen med borgmester Peter Rahbæk Juel (S) vil han gøre de mørke timer i Odense tryggere - især for dem som er brugere af nattelivet.

- Det var en sag, som jeg bragte op helt tilbage i februar, efter der skete nogle tragiske tilfælde i Aalborg. Jeg tænkte, at vi skulle undersøge, hvordan det står til i Odense, og hvordan det er at gå i byen i Odense, siger rådmand Søren Windell (K).

Han nævner sagen om 22-årige Mia Skadhauge Stevn som fik stor opmærksomhed, da hun forsvandt efter en bytur og senere blev fundet dræbt.

Den type sager har der heldigvis ikke været i nattelivet i Odense, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og tilføjer:

- Jeg synes, at det er vigtigt, at vi hele tiden forholder os til, hvordan vi kan skabe en forøget tryghed i nattelivet.

Viften af temaer er baseret på et spørgeskema og møder med repræsentanter fra nattelivet.

Spørgeskemaundersøgelse er foretaget af Odense Kommune og har i alt 100 respondenter. Konklusionen på undersøgelsen er, at der er "en større gruppe på 25 procent, der enten føler sig meget utrygge eller trygge".

I spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at hver fjerde ung enten er utryg eller meget utryg, og der er 100 mennesker som har svaret på den. Er det et stort nok datagrundlag?

- Nej, det er ikke et ret stort datagrundlag. Det er lidt et øjebliksbillede.

- 100 er ikke nok til at sige, det er kvalitativt, men det er også værd at bemærke, at det jo ikke er, når man er i byen, det er usikkert, men når man skal hjem fra byen, og tit der er man jo alene på vej hjem, siger Søren Windell.

Han tilføjer, at datagrundlaget understøttes af samtaler med folk på gader og stræder.

- Vi har taget udgangspunkt i de ting, vi også har hørt fra de unge. Vi har haft rundbordssamtaler både med aktører og med de unge selv for at blive klogere på det her og for at finde ud af, hvad er det, vi kan gøre.

Initiativer omkring 'Tryghed i nattelivet'

De to initiativer om et nattelivsråd og bedre belysning vil blive taget til budgetforhandlingerne til efteråret.  

Tidligere på året har også en fynsk datalog også udviklet appen Letusknow for at skabe mere tryghed i nattelivet blandt især unge. Appen er registreret med en hjælpeknap, som kan hjælpe, hvis brugeren føler sig utryg på sin gåtur hjem fra byen.