I det fynske folks tjeneste

Uenighed om privatisering: Fantasi-millioner eller ideologi-blindhed

Udbyttet af at privatisere dele af Middelfart Kommunes opgaver er de to spidskandidater, Johannes Lundsfryd (S) og Morten Weiss-Pedersen (K), slet ikke enige om.

00:20

For Morten Weiss-Pedersen vil udlicitering af  vedligeholdelse af grønne områder, renovation, IT-håndtering og rengøring, som indtil nu er kommunens opgave, give et økonomisk overskud på op til 30 millioner.

VALGPROFIL:

Morten Weiss-Pedersen

Det slog han fast under torsdagens borgmesterduel på Middelfart Gymnasium.

Men de millioner eksisterer ikke for Johannes Lundsfryd:

- Det er fantasillioner, vi taler om. Der er ikke noget belæg for, at man spare penge ved at privatisere nogle af de kommunale kerneopgaver, siger han.

VALGPROFIL:

Johannes Lundsfryd

Det belæg har Morten Weiss-Pedersen dog fundet:

- Det er Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv og Dansk Industri, der har regnet på det. Så det er ikke folk, der ikke har forstand på at regne, siger Morten Weiss-Pedersen.

Han mener, at Johannes Lundsfryd er for forblændet af sin ideologi til at se potentialet:

- Det er ren ideologi, når du siger, der ikke er noget at hente her, siger Morten Weiss-Pedersen.

En kommunal maveplasker

Middelfart Kommune har før eksperimenteret med at lade private firmaer varetage rengøringen af kommunens skoler. Det var ikke en succes:

- Der var simpelthen så beskidt, at vi blev nødt til at hente rengøring tilbage i kommunen igen, siger Johannes Lundsfryd.

Det er den konservative spidskandidat ikke uenig i:

- Ja, det var en maveplasker, men det skal ikke forhindre os i at forsøge at finde nogen, der er mere seriøse bærere af den kommunale rengøring.

Læs også Kronisk syge Lone: Hvorfor skal jeg tæskes gennem det her i så mange år?

Udover at den socialdemokratiske spidskandidat ikke tror på, at privatisering vil give flere millioner, ser han også en anden vigtig opgave i at bevare arbejdet i kommunen.

- De afdelinger for renovation i kommunen tager sociale hensyn. De tager folk ind, som er på kanten af arbejdsmarkedet og giver dem en chance, siger Johannes Lundsfryd.

Se hele duellen her:

09:48 Luk video