Undren over få ansøgninger

Energi Fyn har fået markant færre ansøgninger til sine to fonde i 2010 end i 2009. Det undrer i en tid, hvor krisen har smækket mange pengekasser i.

Midt i januar 2009 havde Energi Fyn modtaget op mod 140 ansøgninger til sine to fonde.

I 2010 er der kommet under halvdelen af det antal, oplyser Forretningsudviklingschef Tommy Lykkegaard, Energi Fyn.

- Vi undrer os, eftersom krisen har ført til at mange sponsorer og andre pengekasser er blevet mindre gavmilde, siger Tommy Lykkegaard.

Han tilføjer, at det er ærgreligt, hvis gode projekter ikke bliver til noget, fordi de ikke er klar over, at de kan søge penge.

To fonde

Forretningsudviklingschef Tommy Lykkegaard, Energi Fyn, tilføjer, at der kan nå at komme en del flere ansøgninger inden fristen d. 29. januar.

- Men lige nu ser det ud til, at der langtfra kommer så mange som i 2009, siger han.

Energi Fyn har to fonde:

Den Almene Fond støtter kulturelle, turistmæssige og sundhedsmæssige regionalfremmende formål, der har offentlighedens interesse.

Udviklingsfonden støtter udviklingsprojekter inden for energiudvikling og elektrotekniske/tekniske løsninger for at fremme udviklingsmiljøet inden for området.

De to fonde har tilsammen 2 ½ millioner kroner til rådighed.

Oversigt

    Oversigt