Utilfredse sponsorer

FC FYNs sponsorer kritiserer Odense Kommune, fordi den forestående pokalkamp mellem FC FYN og Brøndby ikke må spilles på Odense Atletikstadion.

Odense Politi og Odense Kommune mener, at kampen er en højrisikokamp, og at de ikke kan garantere for publikums sikkerhed. Derfor ønsker politi og politikere at flytte tv-kampen til Fionia Park.
 
Men her er det OB der dominenrer, og det betyder, at FC Fyn ikke får de samme indtægter fra kampen, som hvis den blev spillet på Odense Atletikstadion.

- Det er skuffende at erfare myndighedernes manglende opbakning til FC FYN i denne situation, hvor der er en enestående mulighed for at præsentere en attraktiv modstander i kamp mod den ambitiøse fynske fodboldklub, skriver en række af klubbens større sponsorer samstemmende i en pressemeddelelse.

- Mindre byer og stadions har klaret lignende opgaver med de offentlige myndigheders velvillige assistance, så bør Odense også kunne klare opgaven uden at tvinge FC FYN til at opgive såvel de sportslige som kommercielle fordele af at spille på hjemmebanen, lyder reaktionen.

Oversigt

    Oversigt