I det fynske folks tjeneste

Voldspil hærget af hærværk: - Som at blive slået i hovedet med en skovl

Nyborg Voldspil har i sit 80-års-jubilæum været ramt af indbrud og ildspåsættelser. Ret irriterende, siger frivillig.

00:45

I maj var der to dage i træk ubudne gæster forbi sceneområdet. Der blev blandt andet stjålet værktøj for flere tusinde kroner og sat ild til noget toiletpapir. Video: Henrik Bisgaard

I de seneste måneder har skuespillere, scenebyggere og mange andre på Nyborg Voldspil gjort sig klar til sommerens forestilling.

Læs også Tre brande på fire timer i Nyborg

Selv om årets forestilling skiller sig ud ved at være 80-års-jubilæum, er det hærværk, indbrud og ildspåsættelser, der har sat sit præg på forberedelserne.  

- Jeg synes, det er frusterende, siger Jesper Bech Madsen, der er formand for Nyborg Voldspil.

- Det er rigtig irriterende, og jeg er ked af det på voldspillets vegne, at vi ikke kan få lov til at være i fred, fortæller han.

Det har været ret irriterende, og jeg har kunnet mærke på de andre scenebyggere, at det er som at blive slået oven i hovedet med en skovl

Ole Boysen

Frivillig: Som at blive slået med en skovl

I maj var der to dage i træk ubudne gæster forbi sceneområdet. Der blev blandt andet stjålet værktøj for flere tusinde kroner og sat ild til noget toiletpapir.

I juni blev voldspillet udsat for hærværk tre gange på en uge. 

- Vi har brugt meget tid på at få repareret og bygget det op igen. Det har været ret irriterende, og jeg har kunnet mærke på de andre scenebyggere, at det er som at blive slået oven i hovedet med en skovl, siger Ole Boysen, der arbejder som frivillig på Nyborg Voldspil. 

Der er premiere på “Frøken Nitouche” på Nyborg Voldspil fredag aften. Forestillingen kører til og med 10. august.

08:33

Se hele tv-udsendelsen fra forpremieren på Nyborg Voldspil.  Video: Henrik Bisgaard

Luk video