I det fynske folks tjeneste

Vrede over P-betaling ved naturlegeplads

Naturstyrelsen vil indføre parkeringsafgift for bilister, der vil parkere ved Naturlegepladsen i Svanninge bakker. Det har skabt en ophedet debat.

1 af 2

Fra foråret 2015 skal der betales parkeringsafgift ved Naturlegepladsen ved Gåsebjergsand.

Pengene skal gå til at drive toiletter, vedligeholde borde og bænke - og fjerne affald.

Betalingsparkering etableres ved 19 af de mest besøgte strande og naturområder.

- Vi vil gerne sikre ordentlige forhold for vores besøgende. Vi ved, at både danske og udenlandske gæster efterspørger gode faciliteter ved vores attraktive naturområder, især gratis toiletter. For at sikre det har vi valgt at kigge på nye indtægtsmuligheder, siger vicedirektør i Naturstyrelsen, Peter Ilsøe.

Vrede debatindlæg på Facebook

Men siden vi mandag har på TV2fyn.dk omtalte sagen, er det strømmet ind med kommentarer på vores Facebook-side. Her er et udpluk:

Lars Tribler, Direktør hos Tribferie sommerhuse:

- Det er jo helt tåbeligt. Vi skal nu endelig i gang med at fremme turismen for Faaborg Faaborg-Midtfyn Kommune igen. Så vil det da være helt tåbeligt hvis vi skal starte med at opkræve P-afgift ved vores offentlige seværdigheder.

Irene Hansen, Svendborg Erhvervsskole:

- Glad for at jeg bor i cykleafstand. Ordentlige toiletforhold burde være på plads inden man åbner for sådan en attraktion.

Mulle Mortensen, Maskinfører hos Munck Forsyningsledninger A/S:

- Nu tager de en sidste fornøjelse fra de svageste familier med børn, der ikke har de store pengen at gøre med.

Kenneth Christensen, Faaborg:

- Hvis der skal være p afgift der ude skal vejen også være til at køre på uden man smadre sin undervogn. Toiletterne skal være rene.

Benni Seested Bennetsen, Svendborg:

- Ring nu til nogle af de andre steder, hvor man har prøvet dette.. Det er en ELENDIG ide, udenlandske turister bliver væk og vi danske bliver irriterede. Bare nogle få ikke bliver lokket til så er det en dårlig investering, hvor der kunne være havnet penge i butikkernes kasser og senere kommunekasserne.

Se mere på TV2/Fyn klokken 19.30.