Weekendskole under anklage

Et forkert eller for langsomt svar på et spørgsmål kan udløse en hård og kontant straf på en somalisk weekendskole i Vollsmose i Odense.

Børnene får simpelthen pisk over fingrene, iflg. DR Fyn.
 
Det er ABC-skolen i Bøgeparken, der er under anklage efter at
en dreng har fortalt, at eleverne får pisk over fingrene i undervisningen.
 
En af episoderne stammer fra december måned, hor en somalisk dreng henvendte sig til sin lærer på Abildgårdskolen for at fortælle om en episode, hvor han var blevet slået af en lærer fra ABC-skolen.

Skoleinspektør Allan Feldskou bekræfter over for DR Fyn henvendelsen fra drengen. Hos fritidsforvaltningen i Odense Kommune bekræfter man også indberetningen om vold på ABC-skolen.

- Nogle af eleverne har klaget over, at de bliver slået i lørdagsskolen. Hvis eleverne ikke var opmærksomme eller på anden måde ikke var med i undervisningen fik de et slag over fingrene med en kæp. Sådan skal eleverne selvfølgelig ikke behandles, og det er meget utilstedeligt. Vi har derfor advaret formanden for ABC-skolen, og sagt at hører vi om det her en eneste gang til, så melder vi ham til politiet, siger Paul Hansen, der er fritidskonsulent i Fritidsforvaltningen i Odense Kommune.
 
Lederen af ABC-skolen Muhammed Farah benægter over for DR Fyn
alle anklager om vold mod eleverne på skolen.

- Vi opdrager børnene på en god måde. Vores forening accepterer ikke, at man slår på børn. Det er forbudt, siger Muhammed Farah.
 
ABC-Skolen i Vollsmose er en privat weekendskole, så derfor er
der ifølge Odense Kommune ingen tilsynspligt med stedet.
 
Rådmand for Børn - og Ungeudvalget Jane Jegind vil ikke udtale
sig i sagen, før hun har rådført sig med sine embedsfolk

Oversigt

    Oversigt