Hesten Eydis havde et tre centimeter helt rent snit i skeden og på det ene bagben. Den blødte, havde ondt og var chokeret. Det kunne Maja Vita Nannberg se med det samme.
Sammen med sin mor, Pernille Nannberg Brandt, ejer hun seks af 11 heste, der går på folden i Voldtofte på Vestfyn.
Først tænkte de, det kunne skyldes en sprængt tarm inde i Eydis, der var skyld i smerterne og blodet på bagbenene. Men en dyrlæge kunne denne dag i oktober 2022 hurtigt konstatere, at det var det ikke. Det var meget værre. De to snit lignede nemlig noget, mennesker kunne have påført hesten.
Men kunne nogen virkelig finde på at skære i deres dyrebare dyr, spurgte mor og datter hinanden.
Det spørgsmål afdækker TV 2 Fyn i minidokumentarserien ’De skamferede heste', for det viste sig, at episoden blot var den første af en række mystiske og uhyggelige hændelser.
Sagen blev noteret
Sager om heste, der er blevet mishandlet eller skændet, når sjældent ind i retssalene.
En 44-årig mand fik i december et halvt års fængsel for seksuelle overgreb på to hopper i Holbæk, men ellers skal man flere år tilbage for at finde den næste sag. Til gengæld er der en del historier om hesteejere, der har fundet deres heste blødende, skåret i eller på anden måde skamferet.
Pernille Nannberg Brandt meldte sin hests snitsår til politiet, der dengang noterede sig episoden.
Vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Søren Frederiksen bekræfter, at en borger i oktober 2022 ringede til politiet og fortalte om nogle oplevelser i Voldtofte. I telefonen blev betjenten og Pernille Nannberg Brandt ifølge Søren Frederiksen enige om, at de skulle forsøge at sætte nogle overvågningskameraer op.
Men det nåede de ikke, før der igen var ubudne gæster ved folden.
- Hvad laver I?
Det var fem dage senere.
Det var aften, og Pernille Nannberg Brandt og Maja Vita Nannberg havde fodret hestene. Nu sad de inde i den nærliggende stald og snakkede. Ud af ingenting hørte de den rungende lyd af foldens ledhåndtag, der blev taget af. Pernille Nannberg Brand gik ud i mørket og lyttede. Et sted derude kunne hun høre mennesker snakke.
- Hallo, hvad laver I, råbte hun.
- Ud nu, lød det et sted i folden.
Pernille Nannberg Brandt nåede at råbe til Maja Vita Nannberg, at der var nogen derude, inden hun fór af sted. Mørket betød, at hun intet kunne se, men hun kunne høre en eller to personer pruste og løbe lige foran sig. Det gik dog så stærkt, at hun ikke kunne følge med. De ukendte personer sprang ind i en bil og forsvandt uden at tænde lygterne.
Tilbage stod mor og datter og var bange.
- Hvad var vi kommet til næste dag, hvis vi bare var taget hjem, spørger Pernille Nannberg Brandt i dag.
Efter den episode satte de overvågningskameraerne op.
Politi kan genoptage sagen
Men det hjalp intet. Når de ankom til folden om morgenen, var kameraerne drejet eller slukket, og de mystiske episoder fortsatte. En vinteraften var der blod og fodspor i sneen, og en stemme et sted i folden kaldte på en af hestene. En anden aften var mor og datter tæt på at fange, hvad de tror, kunne være nogle af gerningsmændene. Men de slap væk ud af de små grusveje omkring folden.
Det føltes, som om det blev ved, og at det var blevet en leg for de personer, som generede dem.
-Vi var drænet. Vi var trætte. Vi tænkte, at nu må det fandeme være nok, siger Pernille Nannberg Brandt.
De har løbende haft kontakt til Fyns Politi. I begyndelsen var kommunikationen god, men efterhånden som tiden gik, og episoderne fortsatte, fik de følelsen af ikke at blive taget seriøst.
Ifølge vicepolitiinspektør Søren Frederiksen har man efterforsket de muligheder, der indtil videre har været. Sagen kan genoptages, hvis nye spor eller forhold dukker op, fortæller han.
- Men det er selvfølgelig beklageligt, når der står nogen tilbage med en følelse af, at de ikke opfatter sig set og hørt. Det er bestemt ikke hensigten, siger Søren Frederiksen.
Begrænsede efterforskningsmuligheder
Det er fire år siden, at dyreværnsloven blev til dyrevelfærdsloven, hvor der helt konkret nu står, at alle dyr er sansende væsener. Overtræder man den, kan man få op til to års fængsel. Men med sådan en straframme følger også nogle begrænsede efterforskningsmuligheder for politiet, fortæller jurist og forsker i dyreret Søren Stig Andersen.
Ved forbrydelser, som giver længere tid i fængsel, kan politiet gøre brug af flere og videre efterforskningsskridt. Derfor kan det øge politiets muligheder for at opklare dyremishandling, hvis man øgede straframmen, lyder det.
- Chancen for, at man kan slippe af sted med at begå noget, der er i strid med dyrevelfærdslovgivningen uden at blive opdage, vil blive mindre, siger Søren Stig Andersen.
- Det vil have en betydning, hvis man havde en bestemmelse i straffeloven, hvor man kriminaliserede overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen. Det vil have en signalværdi, og det vil give politiet nogle andre efterforskningsmidler.
Der mangler én
Pernille Nannberg Brandt og Maja Vita Nannberg har endnu ikke fundet ud af, hvem der skar i deres hest, eller hvem der generede de andre heste, når mørket faldt på.
I løbet af sommeren 2023 var der stille, men da det blev efterår og vinter, vendte de mystiske episoder tilbage.
For tiden kan hestene gå i fred på folden i Voldtofte. Men der mangler én. Efter hesten Eydis blev skåret i, blev den så syg, at Pernille Nannberg Brandt måtte få den aflivet.
- Hvorfor skulle min hest dø på grund af noget, som andre har gjort. Jeg forstår det ikke. Hvad går alt det her ud på, spørger hun.
Det spørgsmål håber mor og datter stadig at få svar på. Og indtil det sker, holder de to stadig og stædigt øje med hestefolden i Voldtofte.