Se vinge falde af: Vindmølle brænder i Dreslette

En vindmølle er brudt i brand i Dreslette. Den får med al sandsynlighed lov til at brænde ud det meste af natten.

Opdatering
Clock19. maj 2021, kl. 20:38
Vagtchef ved Fyns Politi Henrik Strauss oplyser onsdag aften, at vindmøllen får lov til at brænde ud hele natten. - Hjemmeværnet vil være til stede for at sikre sig, at folk ikke kommer for tæt på, for der kan falde store stykker ned, siger han. Torsdag morgen kommer en tekniker til stedet og kigger på vindmøllen for at vurdere, hvad der videre skal ske.

Onsdag eftermiddag er både politi og brandvæsen kørt til Dreslette, hvor en vindmølle er brudt i brand. 

Politiet på stedet er netop nu ved at danne sig et overblik over situationen.

- Den kører ikke, og det gør alt andet lige arbejdet noget nemmere, lyder det fra vagtchef ved Fyns Politi Henrik Strauss.

Vindmølle brænder ud

Dele af vindmøllen er allerede faldet af, og beredskabet overvejer, hvordan branden skal slukkes.

Vindmøllen får lov at brænde ud af sig selv.
Vindmøllen får lov at brænde ud af sig selv.
Foto: Arkivfoto/Local Eyes

- Første melding er, at den får lov til at brænde ud, men vi ser tiden an - også hvor meget det kommer til at ryge, siger Henrik Strauss.

Vagtchefen oplyser, at ingen er kommet til skade. Til gengæld er beboerne i tre nærliggende ejendomme blevet bedt om at gå indendøre og lukke både døre, vinduer og ventilationer.

Branden opstod klokken 16.15.
Fotograf: Fotograf: Henrik Jørgensen/Video: Local Eyes
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt