Vandet fossede ind fra snart sagt alle steder på Strandmølleskolen i Assens under stormfloden i oktober sidste år.
TV 2 Fyn fangede dengang skolens pedel, Peter Brix, der kaldte situationen "helt håbløst" og "mega kritisk". Legepladsen stod under vand, og i skolens to bygninger var der knap en halv meter havvand i blandt andet sløjdlokaler, SFO og to helt nyrenoverede undervisningslokaler.
Men selvom begge bygninger stod under vand, er det kun den ene, de kan få erstatning for gennem stormflodspuljen. For mens den ene bygning blev oversvømmet af stigende havvand fra en å ved siden af, så blev den anden bygning oversvømmet af havvand op gennem kloakken.
Og det udgør en væsentlig forskel, fortæller viceskoleleder på Strandmølleskolen Henrik Halle.
- Stormflodspuljen dækker kun skader ved havvand fra opstigende vandløb, hvis de er i forbindelse med havet. Hvis det er opstigende kloakvand, så er det en følgeskade og dækker hermed ikke, siger han og undrer sig over den opdeling:
- Når det er så tydeligt, at det er den samme naturbegivenhed, der forårsager skaderne, så er det tosset, at begge dele ikke er dækket.
Artiklen fortsætter under billedet
Ifølge Henrik Halle findes der ikke en forsikring, der kan dække skolen ved stigende havvand gennem kloakken, og det gør ikke frustrationen mindre.
- Enten skulle stormflodspuljen dække begge dele, eller også skulle man kunne tegne de rigtige forsikringer. Det er enormt træls, at der er de her forsikringshuller, der gør, at vi ikke kan være ordentligt dækket ind, lyder det fra viceskolelederen.
Hvorfor stormflodspuljen ikke dækker stigende havvand gennem kloakken, kommer vi tilbage til.
Artiklen fortsætter under videoen
Politikere vil have stormflodsloven kigget efter
Stormflodsordningen har eksisteret siden 1991 og har jævnligt fået et servicetjek.
Senest har et udvalg i perioden fra 2014 til 2017 evalueret stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne. Udvalget blev nedsat at den daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), og i 2018 blev loven ændret.
Ændringerne bestod blandt andet i, at det blev muligt at få erstatning for ødelagt indbo i kælder godkendt til beboelse, en mere fleksibel løsning med opmagasinering af indbo og en justering af selvrisikoen.
Men selvom det er blevet nemmere at få erstatning efter stormflod, er 1.250 af de i alt 3.416 anmeldelser fra stormfloden i oktober blevet afvist, skriver DR.
Det er knap en tredjedel, og det får erhvervsminister Morten Bødskov til i samme medie at lufte idéen om, at det måske er på tide at kaste et nyt blik på stormflodsordningen. Den idé bakkes op af flere fynskvalgte politikere, som TV 2 Fyn har talt med.
- Vi er enige i, at der skal ses på, hvordan man definerer, hvad der er omfattet af stormfloden, siger Mai Mercado (K) og uddyber:
- De her hændelser (stormflod, red) kommer hyppigere og hyppigere, og vejret bliver mere ekstremt i fremtiden. Derfor er vi nødt til at handle på det her og gøre lovgivningen mere smidig, så færre står med håret i postkassen.
Artiklen fortsætter under videoen
Også folketingsmedlem Erling Bonnesen (V) er klar til at give stormflodsordningen et servicetjek.
- Vi skal have kigget på denne her ordning. Den trænger til et eftersyn på grund af vejrets udvikling med flere stormflodsskader til følge. Vi er i en ny tid, og det skal lovgivningen trimmes efter, siger han.
Hos Danmarksdemokraterne hilser Jens Henrik Thulesen også diskussion om ordningen velkommen, men han understreger, at det stadig skal være en solidarisk ordning:
- Umiddelbart lyder det mærkeligt, at det samme vand, der finder ind på forskellige måder, ikke giver samme dækning. Det burde det måske. Men hvis man laver ændringer, så skal det ikke være, fordi folk i udsatte områder skal betale ekstra, siger han.
Kloakering er grundejers ansvar
Og så til spørgsmålet om, hvorfor stormflodspuljen ikke dækker stigende havvand gennem kloakken.
Da stormflodsordningen i sin tid blev udarbejdet, blev stigende havvand fra kloakker undtaget stormflodsordningen, fordi det er et område, som man som grundejer selv har ansvar for og kan gøre noget ved - eksempelvis med en højvandsventil, forklarer Poul Jensen, der er sekretariatschef for Naturskaderådet.
- Hvis vandet stiger op ad kloakken ved stormflod, så kan det skyldes, at kloakken ikke er stor nok. Og fordi man selv har mulighed for at gøre noget ved kloakeringen, så er det tænkt ud af ordningen.
Sekretariatschefen kan godt forstå, hvis undtagelsen vækker undren, men fortæller samtidig, at man i de fleste tilfælde ved en anmeldelse ikke kan skelne, om vandet kommer fra et vandløb eller en kloak i ved stormflodsskader - og så tager man det hele med i forsikringen, siger han.
Artiklen fortsætter under videoen
Problemstillingen, som Strandmølleskolen står i, hvor de kan få erstatning for stormflodsskader i den ene bygning, men ikke i den anden, var ikke oppe at vende ved seneste servicetjek af stormflodspuljen.
Det fortæller Kim Vest Boddum, der var en del af det udvalg, der kom med en række anbefalinger til erhvervsministeren i 2017.
Han var personligt udpeget medlem, fordi han tidligere var skadelidt i forbindelse med stormen Bodil, der hærgede i 2013. Samtidig er han kloakteknisk rådgiver og ved derfor en ting eller to om kloakker.
- Der var ikke nogen, der kiggede på denne problemstilling specifikt, som jeg husker det. Vi kiggede mere på, når havvandet står ind, og vi havde nok ikke grænsefladen med - altså, hvad sker der med de bygninger, hvor havvandet kun kommer ind gennem kloakken, siger han og forklarer, at han godt kan forstå skolens undren:
- Problemstillingen er, at lægfolk har jo ikke nogen viden om, hvad der er af kloakløsninger. Derfor kan det være rigtig nok, at man burde kigge på det her igen.
Må selv betale regningen
Tilbage står Strandmølleskolen med en regning på cirka en million kroner, fortæller viceskoleleder Henrik Halle.
Hvor skal I finde de penge?
- Det må være skolens likvide midler, det er de eneste steder, der er. Det er penge, der kunne være brugt til alt muligt andet. Men der er nok noget vedligeholdelse eller udbygning, der kommer til at gå lidt langsommere, end det ellers ville, siger viceskolelederen og understreger, at elever ikke kommer til at kunne mærke det.
Sidste mulighed i værktøjskassen for at få dækket skaderne er ifølge viceskolelederen at gøre Assens Forsyning ansvarspådragende, forklarer Henrik Halle.
- Vi har fået at vide af Assens forsyning, at de har pumper, der pumper kloakvandet til rensning og videre ud i havet. Det system gik i stykker under stormfloden, og derfor er vi i gang med at finde ud af, om vi kan gøre dem ansvarspådragende.
Hos Assens Forsyning bekræfter seniorkonsulent Christian Malling i et skriftligt svar, at der var problemer med en af deres pumper under stormfloden.
"Oversvømmelserne i Assens ved Strandmølleskolen skete, fordi den transformatorstation, der skulle forsyne Assens Forsynings pumpe, var lukket ned i mange timer grundet stormfloden. Den pågældende pumpe sikrer under normal drift, at vandet pumpes til behandling på Assens Centrale Renseanlæg, inden det lukkes ud i Lillebælt.
Vi har ikke yderligere kommentarer til sagen, udover at vi naturligvis synes, det er utroligt træls for de institutioner og ejendomme, der blev påvirket af stormfloden.”