Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Syddansk Universitet får 100 millioner kroner til robotforskning. Pengene doneres af A.P. Møller Fonden.
A.P. Møller Fonden donerer 100 millioner kroner til Syddansk Universitets robotforskning. Pengene skal bruges på et såkaldt "dreamlab".
- Vi er meget taknemmelige for donationen, som kommer til at styrke robotforskningen betydeligt, siger universitetets bestyrelsesformand, Niels Thorborg.
SDU-forskning: Kunstige dyrehjerner skal få robotter til at tænke selv
Forskere fra Syddansk Universitet forsøger med inspiration fra dyrenes verden at udvikle en kunstig hjerne til robotter. Det skal få robotterne til at gå, tage beslutninger og tilpasse sig.
Teknologien udvikler sig, og det samme gør robotterne. Tdiligere har robotter hverken haft en hjerne eller et hjerte, men sådan skal det ikke være længere.
Forskere fra Syddansk Universitet i Odense er nu i gang med at give robotterne en hjerne, så de selv kan gå, tage beslutninger og tilpasse sig.
Normalt kan robotter kun bevæge sig på forudbestemte ruter og måder. Syddanske forskere er nu i fuld gang med at gøre robotterne mere intelligente, så de reagerer mere hensigtsmæssigt på uvante situationer.
“Vi er inspireret af den måde dyrene lærer på. For eksempel kan vi programmere robotten til at kunne lide lys. Ligesom en hund bliver belønnet med godbidder, kan vi belønne robotten med lys”
Ambitionerne er at udstyre robotterne med en kunstig dyrehjerne.
- Hjernen virker som en generel og fleksibel controller eller "smart motorstyringssoftware", som udstyrer robotten med evnen til at mestre flere færdigheder på samme tid, fortæller lektor Poramate Manoonpong fra SDU Embodied Systems for Robotics and Learning på sdu.dk og forsætter:
- For eksempel kan robotten gå, finde vej samtidig med, at den skubber eller transporterer et objekt med benene.
Ikke nok med seks ben - nu med dyrehjerne
Det er ikke første gang, at den thailandske robotforsker Poramate Manoonpong roder med robotter og dyr på samme tid.
Han har tidligere udviklet en robot, der var inspireret af insekter. Robotten havde seks ben og kunne klatre op ad stejle stigninger.
Men nu er det ikke nok med at hente ispiration til det fysiske af robotten i form af seks ben. Nu vil han også udstyre robotten med en kunstig hjerne, så den også vil kunne udføre mere komplekse handlinger.
- Vi har for nylig opnået første skridt. En lille hjerne, der kan tilpasse sig forskellige systemer for robotben, som størrelser, vægt og motorer. Hjernen kan styre bevægelserne i benene og hurtigt tilpasse bevægelserne efter forskellige pludseligt opståede situationer. Det kan være at fuldføre en mission på lav energi, forklarer Poramate Manoonpong.
Den nye robot vil blandt andet ogsåå komme til at kunne klatre på vægge og lofter. Det vil gøre robotten ideel til at arbejde i rumfartøjer, hvor der er vægtløshed.
Robotten har en gulerod
En del af robotten med dyrehjernens egenskaber er, at den er i stand til at lære nye færdigheder, uden at den skal på værksted og omprogrammeres.
Den fungerer altså på mange måder ligesom en hund, der gerne udfører ordrer og opgaver, hvis bare den får en hundekiks som belønning.
- Vi er inspireret af den måde dyrene lærer på. For eksempel kan vi programmere robotten til at kunne lide lys. Ligesom en hund bliver belønnet med godbidder, kan vi belønne robotten med lys, fortæller SDU-forskeren.
Men det handler ikke kun om at belønne robotten, når den gør noget godt. Ifølge Poramate Manoonpong bliver robotten også straffet, hvis den gør noget forkert eller falder.
- Hvis robotten går den rigtige vej, bliver den belønnet ved, at det bliver lysere. Hvis den går forkert eller falder, vil lyset tages fra den, siger Poramate Manoonpong.
SDU's nye robotbygning bliver en cirka 4.520 kvadratmeter stor udbygning til de nuværende faciliteter på Campusvej.
Fra pavillon til avanceret laboratorium
Den bliver koblet sammen med den eksisterende undervisningsbygning. Derudover bliver der også råd til to-tre nye laboratorier, fortæller Tom Møenbo Gregersen, der er områdeleder i Plan og Byg på SDU, til TV 2/Fyn.
- Der bliver plads til at prøve af og se, hvad hinanden laver. Det giver inspirationen, det ser man også andre steder ude i Europa. Det gavner alle projekter på lang sigt, og vi håber at få bedre og dygtigere ingeniører ud af det, siger Tom Møenbo Gregersen.
Tysk robotgigant vælger Odense: - Holdånden er unik
Den store, tyske milliardkoncern Schunk har valgt at rykke til Odense for at afholde sin årlige robotevent i centrum af den fynske robotklynge
Onsdag åbnede den tyske milliardkoncern Schunk dørene for 11. gang til roboteventen 'Expert Days'. Hidtil har det været i hovedsædet i Stuttgart, men i år sker det for første gang i virksomhedens historie i et andet land.
Stedet er Odense og dermed i centrum af det danske roboteventyr under temaet: "Towards Open Robotics. Det er den stærke udvikling i det fynske robotmiljø og de mange nye startups, som trækker i koncernen.
- Min far siger altid til mig, at hvis du rejser til udlandet, så lærer du mere, end hvis du bliver hjemme. Vi skal åbne for netværket og fællesskabet omkring robotterne. Derfor valgte vi Odense, siger den øverste koncernchef Henrik Schunk.
International anerkendelse
I Odeon kan man i disse dage se det nyeste indenfor fremtidens robotter fra 13 forskellige udstillere, og der vil være flere danske oplægsholdere på programmet. Blandt andre Søren G. Aarhus, som er udviklingschef i Odense Robotics.
Ifølge ham er det en stor international anerkendelse af det fynske robotmiljø, at den tyske koncern vælger at placere eventen i Odense.
“Den store fordel er, at her i Odense er der ikke så mange mennesker. Holdånden er stærkere.”
- Mere avler mere på den her måde. Det giver noget publicity til Odense, og det er ret stort, at store udenlandske virksomheder faktisk vælger at placere en event her i Odense, siger han.
Schunk har samarbejde og kunderelationer med flere virksomheder i den voksende robotklynge. Koncernen fik et godt øje til den fynske robotklynge for to år siden, hvor koncernen samlede sine danske aktiviteter på Fyn.
- Her er meget, jeg kan lære. Her i Odense har de gjort et perfekt arbejde med at samle den videnskabelige verden med startup-virksomheder og de etablerede robotproducenter. Man har lavet et virkelig godt setup mellem disse tre, og så er det vigtigt, at byen er åben for det og støtter, siger Henrik Schunk.
Den tyske koncern tæller over 3.400 medarbejdere på landsplan og har en samlet årlig omsætning på over 3,7 milliarder kroner. Robotgiganten leverer systemer og udstyr til virksomheder i robotbranchen og har specialiseret sig i at lave gribearme til de små samarbejdende robotter.
Holdånden er unik
Henrik Schunk var ikke i tvivl om, at årets event kom til at ligge bedst med en placering i Odense og med Odense Robotics, som han mener at kunne lære en del af.
- Den store fordel er, at her ikke er så mange mennesker. Holdånden er stærkere. Vi har mange strategiske partnerskaber omkring vores universiteter, byerne og industrien. Men jeg kender ikke en specifik situation, som ligner den her i Odense, hvor holdspillet er så intenst, siger Henrik Schunk.
170 deltagere vil gæste Odeon i løbet af de kommende dage. Udover et stort internationalt skulderklap kan det også være startskuddet til nye samarbejder, mener Søren Aarhus fra Odense Robotics.
- Deltagerne får en masse viden med sig om, hvad der sker på robotområdet, og hvad der foregår her i Odense. Det kan sagtens kaste noget forretning af, både for virksomhederne men også for resten af byen på den længere bane, mener han.
SDU har i forvejen stor succes med at tiltrække studerende til robotuddannelsen. Faktisk så mange, at flere studerende lige nu arbejder i midlertidige pavilloner, der kan rives ned, når den nye bygning står klar.
Det glæder Kasper Hallenborg, der er institutleder og lektor på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU.
- Jeg er superglad. Det gør, at vi kan rekruttere de absolut bedste studerende til landet, og jo mere attraktivt miljø jo bedre studerende til Odense. Jeg er sikker på, vi får bedre robotingeniører ud af det i sidste ende. De får en bedre uddannelse, fordi de får flere muligheder med det nye byggeri, siger Kasper Hallenborg.
Han afslører samtidig, at instituttet gennem flere år har søgt muligheden for en ny donation.
- Vi har arbejdet på det i en årrække, for vi har godt vidst, at der var et potentiale for en ny donation. Vi har prøvet at positionere instituttet rigtigt og har så været i dialog med fonden over det seneste halve års tid. Det er en enorm stærk anerkendelse af det, som er sket, siden vi fik første donation for 22 år siden, mener Kasper Hallenborg.
For 22 år siden gav fonden 75 millioner kroner, som startede Mærsk-instituttet.
- Vi har opfyldt ambitionerne fra dengang, man grundlagde instituttet, men plads er en af vores helt store udfordringer. Nu bliver det muligt at skabe mere plads til forskerne og til vores studerende, og dermed et stærkere studiemiljø, siger Kasper Hallenborg.
Den forventes at være klar til de studerende i 2022. Selve byggeriet beregnes til at vare 16 måneder.
SDU afsatte selv 100 millioner kroner i foråret 2018 til at bygge det avancerede laboratoriemiljø.
Korte videoer
