I det fynske folks tjeneste

Erfaren og analytisk controller til TV 2/Fyn

For at styrke TV 2/Fyns ambitioner i en målrettet strategi søger vi nu en erfaren og analytisk stærk controller med forstand på tal, blik for struktur og mod på udvikling.

Jobbet

Økonomi og HR varetager TV 2/Fyns samlede økonomistyring og personaleadministration i et mediehus med stort fokus på udvikling, forandring og fornyelse. Med reference til økonomi- og HR-chefen bliver du som controller en del af et administrativt team på i alt syv dygtige og imødekommende kolleger, som står for stabsopgaver for TV 2 /Fyns journalistiske og produktionstekniske personale.

Igennem tæt sparring med økonomi- og HR-chefen og i samarbejde med dine kolleger bliver dine primære opgaver og ansvarsområder månedsrapportering, afstemninger, opfølgning og delregnskaber samt opstilling af årsregnskab og deltagelse i budgetudarbejdelse. Samtidig er optimering af administrative processer og forretningsgange på tværs af huset og udvikling af ledelsesinformation og øvrig rapportering væsentlige fokuspunkter.

Funktionen som controller er en central og krævende position med god mulighed for at præge den samlede økonomistyring, der i de kommende år i særlig grad skal understøtte beslutninger og prioriteringer i TV 2/Fyns ambitiøse strategiplan for hele mediehuset.

Kvalifikationer

Det er afgørende, at du har stor regnskabsforståelse og relevant erfaring fra lignende stilling, måske fra en mindre virksomhed eller en selvejende institution. Du har sandsynligvis en uddannelsesmæssig baggrund som HD(R) eller lignende med en praktisk indgangsvinkel til arbejdet.

Du er vant til og trives med selvstændigt ansvar for regnskabsmæssige opgaver og tilrettelæggelse af velfungerende processer, og du er i stand til at etablere gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt.

Du har et indgående kendskab til Microsoft Dynamics Navision (2017) og har i det hele taget udpræget flair for brug af IT. Du skal kunne arbejde struktureret og være i stand til at skabe det nødvendige overblik både for dig selv og andre. En fleksibel og positiv indstilling til tingene vil være en forudsætning for at trives i vores åbne og uhøjtidelige arbejdsmiljø på den kreative vidensarbejdsplads, som TV 2/Fyn er.

Ansættelsesvilkår

Vi tilbyder en fuldtidsstilling på individuelle løn- og ansættelsesvilkår, som ønskes besat senest 1. august 2019, gerne før.

Ansøgning og CV sendes i ét dokument til job@tv2fyn.dk

Spørgsmål kan i fortrolighed rettes til økonomi- og HR-chef Mette Sigaard på mesi@tv2fyn.dk eller mobil 21 60 31 41. Ansøgningsfrist onsdag den 24. april kl. 12. Vi holder samtaler mandag og tirsdag den 29. og 30. april.
 

Om TV 2/Fyn

TV 2/Fyn er et af otte regionale, licensfinansierede mediehuse i Danmark. Der er ca. 75 fastansatte på TV 2/Fyn og en række freelancere, der med et budget på ca. 70 mio. kr. året rundt leverer journalistisk indhold på alle TV 2/Fyns medieplatforme. Ambitionsniveauet og tempoet er højt. Værdierne, humøret og sammenholdet er stærkt.

 

Læs mere på www.tv2fyn.dk