Se med direkte fra samråd om dødsfaldet på Fangelvej

Fra klokken 11.30 kan du følge det åbne samråd om dødsfaldet på Fangelvej.

Du kan følge åbent samråd i sundheds- og ældreudvalget om patientsikkerhed på bosteder direkte fra Christiansborg. 

Samrådet sker i forlængelse af TV 2/Fyns dækning af sagen om botilbuddet Fangelvej

Efter Fangelvej-sagen, hvor en 50-årig kvinde i maj 2019 døde på et bosted som følge af en ikke tilstrækkelig medicininstruks, har udvalget bedt sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) og social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) redegøre for, hvilke initiativer de vil tage for at sikre patienternes sikkerhed på bosteder.

Og også hvordan man vil sikre, at personalet på kommunale og private bosteder har de nødvendige kvalifikationer for en sikker medicinhåndtering.

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra det fynskvalgte folketingsmedlem Jane Heitmann (V).

Se med direkte fra klokken 11.30 øverst i artiklen.