
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Bo og Heidi Trawel må kun være sammen med deres døende, anbragte lille dreng i sammenlagt én time om ugen. Er det rimeligt, spørger forældrene, der bønfalder kommunen om mere tid med Marco.
OPDATERING
-
TV 2 Fyn har forsøgt at komme i kontakt med plejefamilien, men har fået et skriftligt svar fra Faaborg-Midtfyns Kommune. "Som vi tidligere har udtalt, var plejefamiliens ferie planlagt inden Marco kom i pleje, og der er også godkendt hos os ved aftalens indgåelse. Selvom der var skabt de rette rammer for pleje og omsorg for Marco, og plejefamilien var informeret om, at hans tilstand var stabil, og at Marco dermed ikke lå på det sidste, satte plejefamilien spørgsmålstegn ved, om ferien skulle afholdes, eller om den burde udskydes. Vi ved, hvilket ekstremt pres det er, og har været, for plejefamilien at pleje og drage omsorg for et barn med Marcos sygdom, så vi har – trods den tragiske situation – sammen med andre faglige instanser, rådet plejefamilien til at afholde ferien, så de kunne samle kræfter til at passe Marco i den kommende periode. Plejefamilien ønsker ikke henvendelser fra pressen, og ønsker heller ikke at udtale sig til pressen, da deres ressourcer er dedikeret til Marco."
Den 10. august fylder Marco Trawel ét år. Men det er ikke sikkert, han når at leve så længe.
Marco Trawel lider af den meget alvorlige, og meget sjældne nervesygdom Leighs Syndrom. Noget der rammer i gennemsnit ét barn hvert andet år herhjemme. Der findes ingen behandling, og det er en sygdom, man dør af. Ofte inden barnet er fyldt fem år.
Så længe lever Marco Trawel sandsynligvis ikke. Sygdommen er meget fremskreden, og der er gået fem måneder, siden hans læge anslog, at han kun havde seks måneder tilbage at leve i.

Han er indlogeret på børne- og ungeafsnittet Strandbakkehuset på Hospice Djursland og får pleje døgnet rundt. Men ikke fra forældrene Bo og Heidi Trawel. De har kun lov at være sammen med deres døende søn en halv time to gange om ugen.
- Det er hårdt. Rigtig hårdt, siger Bo Trawel kortfattet.
- Vi kan ikke nå at give al den kærlighed vi har til ham. Det er simpelthen for kort tid, siger Heidi Trawel.
Ikke egnede som fuldtidsforældre
Marco Trawel har været anbragt hos en plejefamilie, siden han var knap to måneder gammel. Faaborg-Midtfyn Kommune mener nemlig ikke, at Bo og Heidi Trawel egner sig til at være forældre og varetage den fulde omsorg for deres søn.
TV 2 Fyn har fået indsigt i familiens sag.
Marco er deres eneste barn sammen. Men Bo Trawel har to sønner, som han ikke har kontakt til eller forældremyndighed over. Heidi Trawel har også to sønner. De er begge anbragt udenfor hjemmet. Den ældste bor fast hos Heidi hver anden weekend, mens hun har samvær med sin mellemste søn i tre timer hver anden uge.
Både en børneundersøgelse og en forældrekompetenceundersøgelse har konkluderet, at forældrene ikke er egnede til at tage vare på Marco som forældre.
“Er vi virkelig så dårlige forældre, at vi ikke må komme herop og være der mere for vores søn og give ham al den kærlighed, han har brug for?”
Notater i sagen viser blandt andet, at kommunens børne- og familieafdeling har vurderet, at Marco Trawels sundhed, udvikling og adfærd vil være "alvorligt truet, såfremt han ikke forbliver anbragt i nuværende plejefamilie grundet forældrenes manglende kompetencer i forældrerollen".
Men nu, hvor deres søn ligger for døden, ligger sagen ifølge forældrene et andet sted. Han får al den professionelle pleje, han har brug for. Men de kan give ham noget andet, mener forældrene:
- Er vi virkelig så dårlige forældre, at vi ikke må komme herop og være der mere for vores søn og give ham al den kærlighed, han har brug for, spørger Heidi Trawel.
Stærkt bekymrende
Af en forældrekompetenceundersøgelse fra 6. oktober 2020 fremgår det om Bo Trawel, at hans "forældrefunktioner på en række centrale områder fremstår utilstrækkelige i forhold til et tilstrækkeligt godt forældreskab og tilstrækkelig god omsorg. (...) Det fulde ansvar for et nyfødt barn vil være en alt for stor udfordring."
I samme undersøgelse står der om Heidi Trawel, at hun "(...) må forventes at kunne mange basale ting omkring forældrerollen, men vil have vanskeligt ved at møde børnene på alle deres almindelige komplekse behov. Den samlede psykologiske undersøgelse tegner billedet af en mor med begrænsede ressourcer både intellektuelt og personlighedsmæssigt. Hendes opvækst har været præget af kaos, manglende stabilitet og omsorgssvigt i en grad, som hun stadig er hæmmet af. (...) har ønsket og drømmen om at være en bedre mor end sin egen mor og give sine børn den omsorg, hun ikke selv fik. Heidis drøm om at være den gode mor fremstår imidlertid idylliseret og matcher ikke den virkelighed, hun er i."
Leighs Syndrom
Leighs Syndrom er en fremadskridende tilstand med karakteristiske forandringer i hjernen, der kan ramme børn. Der fødes cirka én med Leighs Syndrom hvert andet år i Danmark. Det vil sige gennemsnitligt mindre end én om året.
Det er en arvelig, degenerativ sygdom i centralnervesystemet karakteriseret ved tiltagende tab af færdigheder, forhøjet mælkesyre i blod og spinalvæske samt substanstab i hjernen
Der findes ingen helbredende behandling, kun symptombehandling.
Kilde: Sundhed.dk og Mitokondrie-Foreningen Danmark
Det fremgår også af akterne, at Marco er placeret på 5 på den såkaldte børnelinje. En bekymringsskala fra 1 til 5, hvor 5 er mest bekymrende.
Ankestyrelsen har også været inde i sagen og afslået forældrenes ønske om mere samvær. I sin afgørelse skrev styrelsen, at forældrene "på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke kan give Marco tilstrækkelig omsorg og pleje i dagligdagen og sikre ham den særlige behandling, han har brug for".
Mere formildende billede
Der er dog også akter i sagen der tegner et mere formildende billede af de to forældre.
Ankestyrelsen noterer blandt andet i sin afgørelse, at "Heidi Trawel og Bo Trawel har de bedste intentioner for Marco, og at de er kærlige og nænsomme over for ham".
Minister i kort svar om Marco-sag:
- Virker som en ulykkelig situation

Social- og ældreminister Astrid Krag siger nu for første gang ord om sagen om den døende, anbragte dreng Marco Trawel.
”Det skærer i hjertet, når et barn er døende og situationen her virker meget ulykkelig," skriver social- og ældreminister Astrid Krag (S) i en mail til TV 2 Fyn.
Det er første gang, ministeren ytrer sig offentligt om sagen om den døende, anbragte dreng Marco Trawel og hans biologiske forældre Heidi og Bo Trawel, der kun har lov at være sammen med ham en halv time to gange om ugen i den her kritiske stund, hvor han ikke har lang tid igen.
Marco Trawel er uhelbredeligt syg med den medfødte sygdom Leighs Syndrom, og læger har sået tvivl om, hvorvidt han når at leve længe nok til at opleve sin egen et-års fødselsdag den 10. august.
Marco Trawel har været anbragt udenfor hjemmet hos en plejefamilie, siden han var knap to måneder, da både børneundersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser har konkluderet, at forældrene ikke egner sig til at varetage den fulde omsorg for deres søn.
Forældrene Bo og Heidi Trawel har indtil for få dage siden kun set Marco en time hver tredje uge. Efter hans tilstand blev forværret, blev samværet sat op til samlet en time om ugen. Men det er stadig ikke nok, mener forældrene.
De har de seneste dage fået opbakning fra tusindvis af danskere, der har fulgt og kommenteret TV 2 Fyns historier om Marco Trawel.
“Det skærer i hjertet, når et barn er døende og situationen her virker meget ulykkelig.”
Også flere Folketingspolitikere har sympati for forældrenes situation. Det gælder blandt andre tidligere minister Mai Mercado (K), Mette Thiesen, der er socialordfører for Nye Borgerlige, medlem af tvangsansbringelsesudvalget Jane Heitmann (V) og Karina Adsbøl, socialordfører (DF), der har stillet flere spørgsmål til social- og ældreminister Astrid Krag.
Det samme har TV 2 Fyn, men Astrid Krag ønsker ikke at stille op til interview om sagen. I stedet har hun sendt en kort skriftlig kommentar:
"Jeg kender ikke den konkrete sag i detaljer, men som jeg forstår fra det beskrevne i pressen er samværet med de biologiske forældre nu blevet øget. Desuden er Ankestyrelsen underrettet og kan følge sagen tæt og kan af egen drift gå ind og træffe afgørelse om samvær i den konkrete sag," skriver hun og oplyser via sin presseafdeling, at ministeriet har underrettet Ankestyrelsen om sagen.
Dybt skuffende
Men det svar kan ikke bruges til noget som helst, mener Dansk Folkepartis Karina Adsbøl:
- Vi har en socialminister, som i hvert fald ikke tager noget ansvar i den her sag. Der er heller ikke noget svar på, om ministeren vil rette henvendelse til sin socialdemokratiske kollega borgmesteren i Faaborg-Midtfyn Kommune (Hans Staunsager, red.). Det er desværre utroligt og dybt skuffende, at ministeren leverer sådan et intetsigende svar, siger Karina Adsbøl.
Hun mener ikke, at Astrid Kragh har gjort et forsøg på at sætte sig ind i sagen. Derfor håber hun, at ombudsmanden af sig selv vil tage sagen op.
- For jeg synes, det virker fuldstændigt urimeligt, at vi har et samfund, som er uden empati og medfølelse for et forældrepar, som har et meget sygt barn. Jeg bider mærke i, at de jo har samvær. Så derfor er det svært at forstå, hvorfor man ikke kan øge det samvær, siger Karina Adsbøl.
Læs Astrid Krags svar:
”Det skærer i hjertet, når et barn er døende og situationen her virker meget ulykkelig. Jeg kender ikke den konkrete sag i detaljer, men som jeg forstår fra det beskrevne i pressen er samværet med de biologiske forældre nu blevet øget. Desuden er Ankestyrelsen underrettet og kan følge sagen tæt og kan af egen drift gå ind og træffe afgørelse om samvær i den konkrete sag.”
Kaster aben videre
Mette Valentin, der er privatrådgiver og partsrepræsentant for de biologiske forældre i sagen, er ikke synderligt begejstret over det kortfattede svar.
- Jeg synes, det er et meget svagt svar, hun giver, og jeg synes, at hun kaster aben videre til Ankestyrelsen. Jeg synes, hun burde ringe til borgmesteren med det samme og sige til ham, at han skal gribe ind i den her sag og gøre noget, siger Mette Valentin.
Hun mener ikke, at man kan bruge svaret til noget som helst.
- For jeg ser en minister, der slet ikke er handlekraftig og ikke griber ind i, at vi har et stærkt dehumaniseret samfund, hvor forvaltninger kan behandle forældre sådan her, uden at der er nogen, der griber ind.
Men er der ikke grænser for, hvor meget en minister kan blande sig i enkeltsager?
- Ministre har det jo med kun at blande sig i enkeltsager, hvor de selv ser en politisk fordel i at blande sig i sagen. Det ser vi jo gang på gang. Jeg har set enkeltsager på ministerens Facebook-profil, hvor hun deler positive historier fra børn- og ungesager, og det er jo også enkeltsager, siger Mette Valentin.
På trods af det kortfattede svar fra ministeren, nærer Mette Valentin stadig håb for, at tingene kan ændre sig på området.
- Jeg har et stort håb på forældrenes vegne. Det vil jeg blive ved med at have helt ind til, at vi står med Marco i kisten, siger Mette Valentin og fortsætter:
- Jeg bygger det håb på, at jeg oplever rigtig mange ringe og skrive til mig, efter at det her er kommet frem. Vi skal ikke have et samfund, der straffer forældre, som har en udfordring i forhold til forældreevnen. Vi skal hjælpe og støtte dem.
Og Heidi Trawels familie- og psykoterapeut, der har haft hende i terapi siden januar 2019, skriver blandt andet direkte til Faaborg-Midtfyn Kommune, at Heidi har gennemgået en udvikling og har opnået kendskab til egne følelser og handlinger, og at det er en god forudsætning for at rumme og forstå andre. Og at der er mange eksempler på, at Heidi møder sin ældste søn, som hun har samvær med hjemme hver anden weekend, på en god og hensigtsmæssig måde.
"Heidi er nået langt i sit arbejde med at udvikle sin evne til mentalisering. Heidi ønsker at fastholde der, hvor hun er nået til og fortsætte sin udvikling. Jeg oplever at Heidi er ressourcestærk på mange planer, men hun har ikke haft mulighed for at udvikle sig i det miljø, hun er opvokset i. Jeg kan kun anbefale, at Heidi bliver mødt i sine ønsker om støtte til fastholdelse og videreudvikling," skriver hun til kommunen.
Han har behov for deres kærlighed
Mette Valentin, der er privat socialrådgiver og med 20 års erfaring indenfor socialt arbejde, har påtaget sig rollen som forældrenes repræsentant overfor kommunen.
- Med så mange professionelle mennesker omkring familien, burde der også være plads til, at familien kunne være der fuldtid sammen med deres søn. De er nænsomme og kærlige og opfører sig ikke forkert eller påvirker ham negativt. De gør ikke noget, der skulle tilsige, at de ikke kan få lov at være en del af teamet omkring deres døende dreng, siger hun.

Men Marco er jo også blevet anbragt af en årsag. Hvorfor har de så ret til mere tid med ham?
- Det har de, fordi han har behov for sine forældre. Han har behov for at mærke, at hans forældre er hos ham, han har behov for deres kærlighed.
- Marco får ikke chancen senere for at lære sine forældre at kende, forvaltningen får ikke chancen for at rette den her sag op igen og føre forældre og barn sammen igen. Der er ikke nogen sund fornuft i ikke at give forældrene lov at være her mere, siger hun.
Har brug for tid med forældrene
Og den biologiske tilknytning mellem forældre og barn vil altid være der - også selvom man har været adskilt gennem anbringelse. Det fortæller spædbarnsterapeut Tine Thingholm. Hun ønsker ikke at gå i detaljer i den konkrete sag, men fortæller, at der generelt skal meget tungtvejende hensyn til at adskille barn og forældre:
- Her handler det om et barn, der ligger på hospice. Så det handler ikke længere om, hvorvidt forældrene har en evne for at varetage den daglige omsorg og sikre barnets udvikling. Det handler om nærvær og om at være der, så man kan dæmpe hans nervesystem og gøre ham så tryg, som han nu kan være, når hans krop går igennem det her, siger Tine Thingholm.

Hun hæfter sig især ved, at Faaborg-Midtfyn Kommune har hævet forældrenes samvær med deres søn fra en time hver tredje uge til en halv time to gange om ugen, efter at hans tilstand er forværret.
- Hvis de trapper op, nu hvor han er kritisk, vil jeg formode, at det må være fordi, de ikke tænker, det påfører ham mere stress at være sammen med dem. Og hvis det er tilfældet, så kan jeg simpelthen ikke se andet end at han har brug for så meget tid som overhovedet muligt med de forældre, fordi det er vigtigt for hans ro og i øvrigt også for forældrenes bearbejdelse af, at de skal tage afsked med et barn.
Nødt til at sige farvel hver gang
Bo og Heidi Trawel er glade for den ekstra tid, de har fået med Marco. Men to gange en halv time med deres døende søn er slet ikke nok. Og derfor bønfalder de om mere.
- Vi vil rigtig gerne være hos ham hele tiden. Om vi kan flytte ind eller bare være i nærheden. Vi er også villige til, at der skal være fast personale på sammen med os eller at der sættes kamera op. Bare vi kan få mere tid med ham, siger Heidi Trawel.
Derfor nævner vi, at plejefamilien er på ferie
TV 2 Fyn har valgt at fortælle, at Marcos plejefamilie er på ferie, da det er relevant i beskrivelsen af Marcos situation. Mens plejefamilien er i Frankrig, varetages Marcos pleje af den private udbyder Olivia Danmark. At der ikke er pårørende hos Marco er ét af de biologiske forældres argumenter for, hvorfor de skal have lov at se ham mere. Plejefamiliens baggrund for at tage af sted på ferie er også blevet fremlagt.
Syge Marcos plejefamilie blev rådet til ferie:
- De har ydet en ekstraordinær indsats

Siden vi fortalte om etårige Marco, der er døende, er kritikken haglet ned over hans plejefamilie. Men nu udtaler Plejefamiliernes Landsforening sig på vegne af plejefamilien.
Marco Trawels historie har vagt opsigt de seneste dage. Hans biologiske forældre kæmper for mere samvær med deres døende søn, og det har givet mange reaktioner fra både politikere, seere og ikke mindst plejeforældre.
Men en stor del af de over 1000 kommentarer på TV 2 Fyns Facebook-opslag har været negative og rettet sig mod Marco Trawels plejefamilie. Særligt lyder kritikken på, at plejefamilien er taget afsted på ferie.
“Det har været en stor belastning at skulle passe et terminalsygt barn igennem seks måneder.”
TV 2 Fyn forsøgte tirsdag at komme i kontakt med plejefamilien, der i et skriftligt svar fra Faaborg-Midtfyn Kommune skrev, at de ikke ville - og kunne rent juridisk - udtale sig til pressen.
Men nu kommer plejeforældrenes egen fagforening Plejefamiliernes Landsforening (PLF) dem til undsætning. De har de seneste dage været i kontakt med plejeforældrene flere gange.
- Vi kan på alle måder stå inde for, at de i denne sag har optrådt ansvarligt, med empati, omsorg og at det alt sammen er foregået i samarbejde med de sociale myndigheder, Palliativt Team samt det Børne og unge Hospice, som Marco er indlagt på, siger Thomas Vorre, formand for Plejefamiliernes Landsforening, til TV 2 Fyn.
Derfor ryster det også formanden at læse de kritiske reaktioner om plejefamilien.
- Alle vi har været i kontakt med, og som har indgående kendskab til plejefamilien, er rystede over den fremstilling, de har fået på de sociale medier og i pressen. De har ydet en ekstraordinær indsats som plejefamilie, og fortjener på ingen måde, at blive udstillet og udskammet som kyniske og empatiforladte, siger Thomas Vorre.
DET SKRIFTLIGE SVAR FRA FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
"Som vi tidligere har udtalt, var plejefamiliens ferie planlagt, inden Marco kom i pleje, og der er også godkendt hos os ved aftalens indgåelse. Selvom der var skabt de rette rammer for pleje og omsorg for Marco, og plejefamilien var informeret om, at hans tilstand var stabil, og at Marco dermed ikke lå på det sidste, satte plejefamilien spørgsmålstegn ved, om ferien skulle afholdes, eller om den burde udskydes.
Vi ved, hvilket ekstremt pres det er, og har været, for plejefamilien at pleje og drage omsorg for et barn med Marcos sygdom, så vi har – trods den tragiske situation – sammen med andre faglige instanser, rådet plejefamilien til at afholde ferien, så de kunne samle kræfter til at passe Marco i den kommende periode. Plejefamilien ønsker ikke henvendelser fra pressen, og ønsker heller ikke at udtale sig til pressen, da deres ressourcer er dedikeret til Marco."
Flyttede fra mand og børn
I februar fik Marco Trawel stillet diagnosen Leigh Syndrom, som er en meget alvorlig og sjælden nervesygdom. Det skete, kun tre måneder efter at drengen blev anbragt hos plejefamilien.
I et skriv til TV 2 Fyn fortæller PLF, hvordan Marco i starten efter sin udredning blev passet hjemme af plejefamilien. Men efter et par måneder var der behov for aflastning.
Dog lykkedes det ikke at finde et sted på Fyn, så Marco og plejemoren blev midlertidigt indlagt på børne- og unge hospice Strandbakkehuset ved Rønde på Djursland. Den midlertidige løsning har indtil videre varet godt tre måneder.
Tre måneder hvor plejemoren har levet adskilt fra resten af sin familie og ikke på noget tidspunkt været hjemme. Det skriver PLF til TV 2 Fyn.
- Det har været en stor belastning at skulle passe et terminalsygt barn igennem seks måneder, og samtidig helt at have skullet tilsidesætte sine egne børn, som i denne ulykkelige situation også har behov for omsorg.
Familien blev derfor rådet af både Faaborg-Midtfyn Kommune og personalet på hospice til at tage afsted på deres planlagte ferie. En ferie, de havde bestilt, længe før de vidste, at Marco Trawel var syg.
Plejefamilien er i daglig kontakt med hospice og har også en aftale med dem om, at hvis der skulle ske ændringer i Marcos tilstand, så vil de blive kontaktet og straks afbryde ferien.
Derfor nævner vi, at plejefamilien er på ferie
TV 2 Fyn har valgt at fortælle, at Marcos plejefamilie er på ferie, da det er relevant i beskrivelsen af Marcos situation. Mens plejefamilien er i Frankrig, varetages Marcos pleje af den private udbyder Olivia Danmark. At der ikke er pårørende hos Marco er ét af de biologiske forældres argumenter for, hvorfor de skal have lov at se ham mere. Plejefamiliens baggrund for at tage af sted på ferie er også blevet fremlagt.
Lige nu varetages plejen af Marco af Olivia Danmark, der er en af landets største private udbydere af hjælpeordninger. Det skyldes, at plejefamilien, der ellers har været indlagt med Marco på hospice, er rejst væk på sommerferie til Frankrig frem til 4. august.
“Det er forfærdeligt. For du er nødt til at tage afsked hver eneste gang. Det knuser mit moderhjerte”
For hver dag bliver Marco svagere og svagere. Og derfor kan hvert et besøg være sidste gang, forældrene ser deres søn i live.
- Det er forfærdeligt. For du er nødt til at tage afsked hver eneste gang. Det knuser mit moderhjerte, siger Heidi Trawel.
Hvad vil mere tid med Marco betyde for jer?
- Det vil betyde alt. Simpelthen alt. Det kan ikke beskrives med ord. Det vil være en kæmpe drøm, der ville gå i opfyldelse.
Faaborg-Midtfyn Kommunes socialchef Tina Wahl skriver via mail til TV 2 Fyn:
”Vi står med en dybt ulykkelig og meget tragisk situation. Vores ansvar som kommune er at sikre den bedst mulige pleje, omsorg og stabilitet for en lille dreng, som er uhelbredeligt syg. Derfor er vi i tæt kontakt med det personale og de læger, som behandler og passer Marco, og vi får løbende deres lægefaglige vurderinger af omfanget af støttet samvær ud fra Marcos tilstand – det er de lægefaglige vurderinger, som kommunen efterkommer i beslutningerne om omfanget af støttet samvær. Udover at være en dybt ulykkelig sag, er det også en meget kompleks sag. Vi hverken kan eller vil som kommune udtale os om kompleksiteten i sagen eller om de konkrete forhold, der foreligger i sagen.”

I aftenens mulm og mørke har Nyborg Kommune og Fyns Politi evakueret 79 voksne og 23 børn, der flyttes fra deres boliger i Vesterhavnen 13, 15, 17 og 19.
Det sker eftersom bærende bjælker i bygningerne ikke er sikret mod brand, og der derfor vil være fare for sammenstyrtning, hvis der skulle udbryde brand.
Kommunen har modtaget oplysningerne torsdag eftermiddag, efter en rådgiver har gennemgået en af boligblokkene grundet en bekymring for deres tilstand. Undersøgelsen blev sat i gang af kommunen, som siden 2016 har kendt til problemer.
- Vi ved godt, at det her er voldsomt indgribende overfor beboerne og derfor er det heller ikke en beslutning, vi tager let på. Men som kommune kan og vil vi ikke løbe nogen risiko, når vi står med nogle bygninger, der potentielt kan styrte sammen i tilfælde af brand i kælderen, siger kommunaldirektør Tim Jeppesen.
I alt er der tale om fire boligblokke, som er evakuerede.
Evakuering af boligblokke
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Over 100 voksne og børn er torsdag aften blevet evakueret fra deres lejligheder på Vesterhavnen i Nyborg, efter en ekstern rådgiver har opdaget at den bærende konstruktion ikke er brandsikret.
Hvis bygningen går i brand, vil det altså i værste fald ende med et kollaps.
Beboeren Jesper Roed, der bor i blokken Vesterhavnen 15, er dog ikke imponeret over at Nyborg Kommune og Beredskab Fyn har besluttet at evakuere.
Han mener derimod man kunne have indsat brandvagter i boligblokkene, så beboerne kunne blive boende.

Kan det lade sig gøre at sælge en vare, men ikke levere den helt og alligevel få pengene?
Tilsyneladende ja, mener Retten i Svendborg.
Biogas-ejeren Kurt Brusgård Poulsen, der ejer både Andekærgård Biogas og er hovedaktionær i Flemløse Biogas, slipper nemlig for at skulle tilbagebetale 15 millioner kroner for en mængde energi hans anlæg ikke kunne producere.
Dermed frikendes Andekærgård.
Regningen ender i København
Dommen lyder i Retten i Svendborg på, at Hofor (Hovedstadens Foryning red.) skal betale Andekærgård 250.000 kroner i sagsomkostninger, mens ES2024 skal betale Hofor 250.000 kroner for sagsomkostninger.
Det betyder, at selvom sagen begyndte hos Andekærgård på Tåsinge, falder den manglende produktion ikke tilbage på Kurt Brusgård Poulsen og hans anlæg.
Det på trods af, at Andekærgård modtog penge for CO2-besparelsen i form af et tilskud på 15 millioner kroner fra i første omgang Hofor, der senere solgte “kvoten” videre til rådgivningsfirma ES 2024, der senere solgte den til N1.
N1 sælger i sidste ende strøm til private kunder - og har skulle dække sine omkostninger ved at opkræve pengene hos privatkunderne.
Sagen kort
Biogasanlægget Andekærgård skulle levere 74,1 millioner kilowatttimer til netselskabet N1, men leverede ifølge Energiwatch kun 48,3 kWh.
Det viste Energistyrelsens stikprøve fra 2020 foretaget i køberen, N1’s, indberetninger.
Undervejs har både Hofor og rådgivningsfirmaet ES2024 haft den solgte “kvote med energibesparelse” i hånden og videresolgt den til hinanden, før den i sidste ende er havnet hos N1. Alt sammen som en del af statens energispareordning, der havde til hensigt at reducere energiselskabernes Co2 forbrug.
Forstår energispareordningen
Klima-, energi- og forsyningsministeren har fra 2006 indgået i alt fire frivillige aftaler med brancheorganisationerne for de forskellige energiarter (el, olie, naturgas og fjernvarme).
Med aftalerne forpligtede net- og distributionsselskaberne sig til at realisere energibesparelser. Det skete typisk ved at give tilskud til energieffektiviseringstiltag i boliger, virksomheder eller ved at lave energieffektiviseringer i eget net. Tilskuddet indgik i energiselskabernes samlede omkostninger til deres energispareindsats og blev opkrævet via energiforbrugeres energiregning.
Kilde: Energiwatch
Selvom Barfoed Group allerede har været ude og placere ansvaret for ulykken hos ingeniørfirmaet Rambøll, mener Michael Havbro Faber, som er professor og ekspertisechef hos Niras, at det er for tidligt.
- Nogle gange er det én ting der er afgørende, og andre gange er der flere ting, som går i fælles negativ retning, siger han.
En syn og skønssag omkring ulykken er igangsat, men er endnu ikke færdiggjort. Han mener man bør vente på konklusionerne, før man peger fingre.
- Normalt passer vi meget på med lige præcis at gisne. Vi venter behørigt på at informationsgrundlaget er tilstrækkeligt robust.
Barfoed Group har ikke ønsket at kommentere hvorvidt det er for tidligt at placere et ansvar.

Fynske L'easy går nu i rette med forbrugernes vagthund, Forbrugerombudsmanden.
Han kritiserede i går svenskejede Resurs Bank og fynske L'easy for at udnytte samfundets svageste ved at yde højtforrentede lån uden en grundig vurdering af betalingsevnen hos kunderne.
Vores kreditvurdering er i orden
Men det er en kritik, der er uretfærdig, mener finansdirektør i 3C Retail, Lars Claudi, der ejer L’easy
- Jeg kan sige, at vi dengang gennemførte en grundig kreditvurdering efter datidens normer, og kunden har da også tilbagebetalt det meste af lånet. Som sagt er det mere end 10 år siden, og dermed også mange år før L’easy fik sin licens som forbrugslånsvirksomhed. Således vedrører sagen heller ikke en aktuel praksis fra L’easys side, siger Lars Claudi og tilføjer:
- Vi kreditvurderer meget grundigt, og vores kreditgivning sker på baggrund af den kreditpolitik, som Finanstilsynet fik indsigt i, og som de i 2022 tildelte licens som forbrugslånsvirksomhed til L’easy på baggrund af.
Finansierings og udlejningsselskabet ønsker præciseret, at man ikke har ydet lån på 38 procent, men at det første lån inklusive de årlige omkostninger, ÅOP, var 38 procent.
Faktaboks om L'easy-sagen
I 2022 anlagde L’easy sag mod en nu 51-årig mand angående lån, som ikke var tilbagebetalt.
Aftaleforholdet mellem L’easy og forbrugeren gik tilbage til 2013 og 2014, hvor L’easy i en periode på knap et år havde ydet forbrugeren i alt tre lån.
Det første lån blev bevilget i december 2013. I september 2014 fik han et nyt lån, selvom han ikke havde afviklet det første lån. Restgælden blev overført til det nye lån. I november 2014 fik han det tredje lån, som også indeholdt en restgæld fra de forrige lån. Lånene var højtforrentede lån med årlige omkostninger (ÅOP) på 29-38 %.
Forbrugeren havde i de pågældende år et rådighedsbeløb, som formentlig var negativt og i hvert fald betydeligt under det rådighedsbeløb, der normalt anses for nødvendigt for at opretholde en besked levefod.
Mandens økonomi var derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke egnet til yderligere gældsætning. Særligt ikke til højtforrentede lån med en ÅOP på mellem 29-38 %. En kreditværdighedsvurdering, der havde inddraget forbrugerens basale skatteoplysninger, ville efter Forbrugerombudsmandens opfattelse have vist dette.
Kilde: Forbrugerombudsmanden.
Siden juni 2020 har det været ulovligt at yde lån på mere end 35 procent inklusive årlige omkostninger.
3C Retail oplyser, at man anlagde sagen i 2022 mod en nu 51-årig mand på grund af et lån på cirka 37.000 kroner, der ikke var fuldt tilbagebetalt, selv om lånet er optaget for mere end 10 år siden. oplyser 3C Retail.
I 2023 gik Forbrugerombudsmanden ind i sagen samt en sag mod en kunde i Resurs Bank.
Der er i begge sager tale om flere lån, som er ydet til samme forbruger over en periode.
Har fjernet renter og omkostninger
3C Retail oplyser, at man i den anlagte retssag mod den 51-årige havde fjernet alle renter og omkostninger på lånet, hvorfor sagen alene drejede sig om tilbagebetaling af det beløb, som kunden havde fået udbetalt.
- L’easy gjorde altså hverken krav på renter eller gebyrer, hedder det.
Ifølge 3C Retails finansdirektør er det koncernens opfattelse af retspraksis, at hovedstolen altid skal tilbagebetales.
- Når vi så alligevel i dette særlige tilfælde valgte pr. kulance at hæve sagen, er det på grund af de oplysninger om kundens økonomiske formåen, som er fremkommet under sagens forberedelse, vejet op imod de ressourcer, der skulle bruges på at føre en retssag, samt at der var tale om et relativt beskedent restskyldbeløb, siger Lars Claudi
Resurs Bank har ikke ønsket at udtale sig til TV 2 Fyn.
Er der sammenhæng mellem børn og unges forbrug af sociale medier og deres trivsel?
Ja, det er der ifølge en ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Sågar viser tal, at det i særdeleshed er teenagepiger, som mærker en negativ effekt fra de sociale medier.
Analysen konkluderer, at 31 procent af 13 til 17-årige piger enten er moderat eller svært afhængige af sociale medier. For drenge i samme aldersgruppe er tallet nede på 12 procent.
Det nævnes også, at børn og unge med flest tegn på afhængighed af de sociale medier har det værst.
Helt konkret har de 15 procent lavere trivsel, hvis man sammenligner med de jævnaldrende, der har færrest symptomer.

En 19-årig kvinde fra Nyborg er mandag blevet dømt for trusler mod en tjenestemand.
Det skete efter hun i december 2024 sendte en lydbesked til sin socialrådgiver, hvor hun detaljeret beskrev hvordan hun ville slå vedkommende ihjel og efterfølgende partere socialrådgiveren.
Kvinden erkender truslerne uden forbehold, og er blevet idømt 30 dages fængsel, fremgår det af en aktindsigt TV 2 Fyn har fået.
Den 19-årige har rent undtagelsesvis fået en betinget fængselsstraf, selvom hun tidligere er dømt for vold og trusler. Det skete ifølge dommeren, da hun er særligt sårbar.
Detaljeret trussel
Den 19-årige kvindes trusler blev modtaget af socialrådgiveren den 9. december sidste år klokken ni om morgenen. Lydbeskeden indeholdt 13 enkeltstående trusler, der både var rettet mod socialrådgiveren og vedkommendes familie.
Truslerne mod socialrådgiveren var i særdeleshed detaljerede, og lød blandt andet:
- Ved du hvad, jeg tager op til kontoret på mandag, og så tager jeg en brødkniv med, og så skærer jeg alle dine lemmer af. Jeg tager alle dine indvolde ud, og kaster det ud til løverne.
Mildere straf
Trusler mod tjenestemænd straffes som udgangspunkt altid med ubetinget fængsel i mindst 30 dage, men i denne sag valgte dommeren at gøre en undtagelse - også selvom den tiltalte aldrig dukkede op til en personundersøgelse ved kriminalforsorgen, der derfor ikke kunne vurdere om hun var egnet til en betinget fængselsstraf.
Dommeren gjorde undtagelsen med henvisning til, at hun er en sårbar ung kvinde.
Hvis den 19-årige igen begår noget strafbart indenfor en prøvetid på to år, kan fængselsstraffen dog udløses.

Nordfyns Kommune vedtog i januar 2024 et projekt, der skulle sikre kystbeskyttelse ved Bogense by og omegn.
Men nu er projektet slået tilbage til start.
Der er tale om et projekt, som ifølge en analyse ville betyde en mulig besparelse på 682.000.000 kroner i skadesomkostninger over en periode på 50 år.
I klageperioden kom der fire klager, og mens to er blevet pure afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet har to andre klager gjort, at kommunen nu må starte forfra.
De klageparter, der fik medhold i deres klager, er forsyningsselskaberne TDC og Evida Syd.
For at finansiere projektet har Nordfyns Kommune lavet en fordeling af hvor meget hver enkelt grundejer skal betale til det, og det er den, parterne klager over.
Det er netop forsyningsselskaberne i området, der står til at betale mest.
En urimelig bidragsfordeling
En af klagerne har blandt andet lydt på, at Nordfyns Kommunes beregningsmetoder var urimelige, samt at udgifterne ville overstige den nytteværdi, som klageren kunne få ud af projektet.
Dog anerkender klageparterne at være blevet pålagt en bidragspligt.
Utilfredsheden fra den ene part går også på, at kommunen ikke har specificeret, hvilket bidrag, der nærmere vil blive opkrævet.
Begge klageparter mente, at afgørelsen skulle ophæves og behandles på ny.
Det har de nu fået medhold i hos Miljø- og Fødevarestyrelsen.
Nordfyns Kommune skriver selv, at de nu arbejder sammen med rådgivere for at finde en løsning.
Det betyder samtidig en forsinkelse, og man regner nu med, at projektet tidligst kan gå i gang i starten af 2026.

Man skal kunne rejse hurtigere mellem Als og Fyn.
Det indgår som en del af en politisk aftale om Infrastrukturplan 2035.
I forlængelse af dette er der udarbejdet en forundersøgelse, som viser, at man kan anlægge en fast forbindelse mellem de to punkter i form af en bro til en anslået pris på 22,2 milliarder kroner.
Nu er det blevet tid til, at forundersøgelsens resultater skal præsenteres for borgerne.
Det sker blandt andet på et borgermøde den 24. februar fra kl. 19 til 21 i Helios Kulturhus i Faaborg.
Sund & Bælt og Vejdirektoratet, der er værter for borgermødet, skriver, at alle er velkomne, men at det kræver tilmelding.

Du finder mere end 845 af deres butikker på tværs af landegrænser, og flere er på vej.
Der er tale om den populære butikskæde NORMAL, som åbner endnu en butik.
Denne gang i Nyborg Retail Park.
Butikken slår dørene op for kunder den 28. februar, og NORMAL fortæller selv, at kunderne kan forvente et brag af en åbningsfest.
- Vi glæder os til at byde dem velkommen og give dem en rigtig god oplevelse, fortæller Country Manager, Lars Bjerring.
NORMAL åbnede sin første danske butik i april 2013. Siden da har kæden fået vokseværk, og nu findes der mere end 150 butikker i Danmark.
Toiletdøren var forsøgt sparket op, da graverne mødte på arbejde onsdag morgen.
Det er ikke overraskende, faktisk, for det er bare det seneste af mange tilfælde af hærværk på det offentlige toilet ved Stenstrup Kirke.
- Vi oplever, det er fuldstændigt raseret, når vi kommer på arbejde, siger Morten Hylleberg, der er gravermedhjælper i Stenstrup.
Det samme har de oplevet i Tved, men der har de løst problemet, fortæller sognepræsten.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her