Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I fremtiden kan turen mellem Faaborg og Bjørnø være med en selvsejlende færge. Det undersøger Tuco Marine Group og Faaborg-Midtfyn Kommune nu.
Mandag underskrev borgmesteren i Faaborg-Midtfyn Kommune Hans Stavnsager (S) og administrerende direktør i Tuco Marine Group Jonas Pedersen en samarbejdsaftale. Parterne skal undersøge, hvordan fremtidens selvsejlende færger skal finansieres, og hvem der skal være med i projektet.
- Vi skal i fællesskab arbejde videre med en teknologi, der gerne skulle føre frem til førerløse både og skibe. I første omgang til Bjørnø, som er en del af vores kommune, så man her kunne bruge teknologien til at få en færgefart, der ikke er afhængig af, at der lige er en skibsfører, siger Hans Stavnsager (S) til TV 2/Fyn.
Tuco Marine Group ligger i Faaborg og er en virksomhed, der arbejder med teknologi af førerløse både og skibe.
- Vi er en økommune, og derfor synes vi, at det er helt naturligt, når der er en af vores lokale virksomheder, som kan hjælpe til med at få en bedre mobilitet, siger Hans Stavnsager (S).
I en pressemeddelelse fra Faaborg-Midtfyn Kommune fortæller den administrerende direktør Jonas Pedersen om samarbejdet og udviklingen af de førerløse færger:
- Selvsejlende færger er fremtiden, og vi ser frem til samarbejdet med Faaborg-Midtfyn Kommune. Dette projekt giver os mulighed for at udvikle og afprøve vores nye produkter helt lokalt, og samtidig kan det være med til, at vi - med lokalt afsæt - kan styrke de nationale samarbejder, vi allerede har i gang med blandt andet DTU, siger Jonas Pedersen.
Klimaplan: Fremtidens landmand er en fynsk robot
I Odense arbejdes der med bæredygtige robotter til landbruget og droner, som kan bane vejen for fossilfri flyvning.
Den kan både så og fjerne ukrudt eller tage roer op uden at forurene med fossile brændstoffer.
Det drejer sig om en markrobot, som drives af solens energi, mens landmanden undgår at bruge sprøjtegifte.
Lige så avanceret som det lyder, mindst lige så simpelt er det. Robotten placeres på marken og startes. Voila!
- Så ved den koordinatet på hver enkel afgrøde inde i rækken. Når den er færdig med at så, kan den renholde afgrøderne - både mellem rækkerne og inde i rækkerne, forklarer Kristian Warming, medstifter af det Odense-baserede firma Farmdroid.
Markrobotten er udviklet på Fyn, vejer mindre end de tunge langbrugsmaskiner, og så kan den vedligeholde 20 hektar jord.
Kæmpe potentiale
Medstifter af milliardvirksomheden Universal Robots Esben Østergaard har investeret i idéen og ser et kæmpe potentiale i både Farmdroid og i landbruget i det hele taget.
- Jeg tror, der er et stort potentiale med teknologi generelt og herunder robotter og så den grønne omstilling. Noget af det, som har skabt det CO2, vi har i verden i dag, er jo i høj grad vores brug af teknologi, siger Esben Østergaard.
Han tilføjer, at den eneste humane vej frem er at bruge mere teknologi til at løse de problemer, vi har.
- Robotter er en af de teknologier, som virkelig kan flytte menneskeheden længere fremad, og det ser vi et perfekt eksempel på her, siger Esben Østergaard.
Robotterne kommer
I robotindustriens krystalkugle ser Esben Østergaard blandt andet mulighed for at mindske spildet af varer i produktionen, og at robotterne vil invadere byggebranchen, sundhedsvæsnet og formentlig også det maritime område.
Et område, hvor robotter længe har fløjet rundt, er i luftrummet over Hans Christian Andersen Airport i Beldringe. Her tager Odense-firmaet Integra Aviation næste skridt ved at arbejde med at mindske droners klimaftryk.
Idéen er at udfase de store droners konventionelle forbrændingsmotor, der i dag drives af fossilt brændstof, og målet er at udvikle det til at kunne bruges i flyvemaskiner.
- Vi kan flyve droner på brint i dag, men der kan godt gå nogle år, før det kan bruges i en flyvemaskine, siger Michael Thorsen, administrerende direktør, Integra Aviation.
Han vurderer desuden, at der vil går tre til fire år, før man vil se flyvemaskiner, som flyver på strøm.
Robotter for bæredygtighed
Den socialdemokratiske regering præsenterede mandag en national robotstrategi, hvor et centralt element er et mere bæredygtigt Danmark.
Robotter bliver således et element i at gøre Danmark grønnere og et værktøj for regeringen til at nå målsætningen om at reducere CO2-udslippet med 70 procent frem mod 2030.
Alene landbruget står for godt 20 procent af den samlede CO2-udledning i Danmark.
Skal løse problemer
Aftalen er et skridt på vejen til at løse nogle af de udfordringer, som mange små øsamfund oplever. De selvsejlende færger kan være med til at gøre sejltiderne mere fleksible og øge mobiliteten hos beboerne på Bjørnø.
- Vi ser et stort perspektiv i det her, da det kan blive en teknologi, som både kan hjælpe os og andre ø-kommuner til at få en infrastruktur, som gør, at man kan bo på øerne, og at det er næsten lige så let som at bo alle mulige andre steder i landet, siger Hans Stavnsager (S).
Fremtidens sejlende robotter uden en skipper, skal være et alternativ og supplement til færgerne. Så der er i fremtiden, vil være flere, der bosætter sig på øen.
Fik 60 henvendelser: Fynbo sælger øgruppe ved Assens
Den fynske øgruppe Bastholmene er blevet solgt. Ejeren fik ni bud.
Det er ikke hver dag, man har mulighed for at købe tre øer.
Men det var ikke desto mindre muligt, da Jeppe Hansen satte sine øer i Lillebælt til salg i januar.
De kunne købes for den nette sum af 1,5 millioner kroner. Og nu er øerne blevet solgt.
- Den nye ejer er meget tilfreds. Han vil bruge øerne til at gå på jagt og kigge på fugle, ligesom de har været brugt til tidligere, siger den forhenværende ejer, 64-årige Jeppe Hansen.
Der ligger allerede en jagthytte fra 1963 på den største af de tre øer, Bastholm. Øen er 3,5 hektar stor, mens de to andre øer er betydeligt mindre.
En byttehandel og et bud fra Florida
Jeppe Hansen fortæller, at han valgte at sælge øerne, fordi han sjældent var ude på dem.
- Jeg har ikke brugt øerne i mange år, og mine døtre hverken sejler eller fisker, og min kone har ikke været på øerne i 11 år, siger den pensionerede tømrer.
Han stod selv for salget, og det er gået ganske godt, fortæller han.
- Jeg har fået 60 henvendelser, og ni er kommet med bud. En henvendte sig, fordi han ville bytte med sit sommerhus. En anden boede i Florida, siger Jeppe Hansen.
Han endte med at sælge til en mand, hvor der ikke indgik sommerhuse eller lignende i handlen, og hvor "prisen var rigtig".
"Typen, der købte lidt forskelligt"
Jeppe Hansen fik selv øerne af sin far, der havde fået dem af sin far. Farfaren havde en købmandsbutik på naboøen Bågø og købte Bastholmene i 1933.
- Han var typen, der købte lidt forskelligt. Der var ikke nogen, der ville købe dem ellers, tror jeg, siger Jeppe Hansen.
Jeppe Hansen kan huske, hvordan familien havde kreaturer på øen, da han var dreng. Køerne blev hver sommer sejlet med færgen mellem Assens og Bågø og blev skubbet ud i vandet for at svømme det sidste stykke til Bastholm, hvor de græssede. Når kreaturerne skulle tilbage for vinteren, foregik det på tømmerflåder.
Senere forsøgte en bekendt af Jeppe Hansens far ved navn Oscar at få succes med jagt på øen. Han lagde skinner, så han kunne transportere materialer, og han installerede et samtaleanlæg, så han kunne tale med sine jagtvenner. Det var også Oscar, der byggede jagthytten.
I dag er skinnerne dog væk, og øerne består mestendels af græsarealer, vandhuller, badestrande og 20 får, der holder græssets højde nede.
Beboerne vil bidrage
Beboerne på Bjørnø kommer til at følge projektet helt tæt på. Andelsselskabet bag Bjørnøfærgen og de lokale beboere på Bjørnø har nemlig valgt at gå ind i projektet. Dorte Anderskov, formand for Bjørnø Beboerforening, og Hanne Berg Kelm, formand for Andelsselskabet Bjørnøfærgen a.m.b.a., fortæller i pressemeddelelsen fra Faaborg-Midtfyn Kommune, at de ser udviklingen som interessant og spændende.
- Vi ser frem til at følge processen med udviklingen af en selvsejlende færge til Bjørnø. Vi bidrager også meget gerne med erfaringer og viden om øboernes behov og ønsker og ser frem til samarbejdet med Tuco og kommunen, fortæller Dorte Anderskov og Hanne Berg Kelm.
Hvornår fremtidens robotstyrede færge kommer til at får sin første tur på havet er endnu uvist, men borgmesteren ser lyst på fremtiden.
- Det er den samme teknologi som selvkørende biler og busser, og her er der allerede forsøg i gang. Så jeg er sikker på, at det bliver en realitet. Men det er nogle år ud i fremtiden, siger Hans Stavnsager (S).
Samarbejdet løber året ud, og så skal de to parter finde ud af, om de selvsejlende færger kan blive en realitet.
Korte videoer
